4 råd: Sådan undgår du at ansætte de forkerte

4 RÅD: SÅDAN UNDGÅR DU AT ANSÆTTE DE FORKERTE

Fuld plade i bullshitbingo

Det er efterhånden velkendt, at man bliver hyret på kompetencer og fyret på personlighed. Alligevel kigger virksomheder kun på, hvorvidt man kan “holde mange bolde i luften” og andre klassiske og slidte fraser, for at ansøgeren kan blive taget i betragtning til jobbet. Med andre ord: De skal have fuld plade i bullshitbingo med jobopslagslingo for at blive inviteret til en kop kaffe og en “uddybning af din faglige og personlige profil”. Bingo.

Det er både dumt, dårligt og dyrt for virksomhederne udelukkende at rekruttere på baggrund af opremsninger i et pyntet CV, og velformulerede sætninger i en ansøgning, man har fået hjælp til fra veninden, “der jo kan det der med at skrive”. Det siger intet om det menneske, I tager ind. 33% af rekrutteringsansvarlige mener da også, at ansøgningerne er for upersonlige. Mens det endnu er mennesker – og ikke robotter – der besætter stillingerne, så er vi altså nødt til at se på netop mennesket og de menneskelige kvalifikationer. Ikke blot på kompetencekasser og skæve skemaer og måske en IQ-test, hvis vi rigtig skal give den gas. Gør I ikke det, er I med al sandsynlighed ikke det rette match. I ansætter helt forkert. Derfor skal I igennem processen igen, inden der er gået et halvt år. Også selvom der ellers var flueben over hele tjeklisten.
Hvis ikke det er en brændende platform for jer, kære virksomheder, at det koster både tid og penge, så ved jeg ikke, hvad er.

Vi spilder hinandens tid

Alligevel bruger mere end halvdelen af alle arbejdsgivere stadig helt traditionelle jobopslag med bunker af helt traditionelle ansøgninger til følge (læs: intetsigende og upersonlige). Det er i sig selv en dårlig idé, men det værste er dog, at en undersøgelse blandt rekrutteringsansvarlige viser, at 41% kun bruger 1-2 minutter på at læse et CV. Endnu værre står det til med ansøgningen, hvor 50% af de rekrutteringsansvarlige svarer, at de ikke læser den (Ballisager). Halvdelen(!) læser slet ikke den ansøgning, de har selv bedt om og indkalder på baggrund af.

Man behøver ikke at være professor i matematik for at regne ud, at det er spild af ressourcer. Det er spild af ansøgernes tid at formulere en god ansøgning, hvilket 50% af de jobsøgende bruger én til tre timer på, og 26% bruger mere end fire timer på (YouGov). De rekrutteringsansvarlige synes tydeligvis, at det er spild af deres tid at læse den. Og det er ikke mindst spild af virksomhedens tid og ressourcer i øvrigt, fordi de rekrutterer forkert. Det er med andre ord unødvendigt og utaknemmeligt arbejde for begge sider af bordet.
Så hvorfor bede om en gammeldags, analog ansøgning, der er et nulsumsspil på kompetencer, som ikke engang bliver vurderet ordentligt? “Men sådan har vi jo altid gjort”. Det hele kører på samlebånd. Men man kan jo ikke blive ved med at gøre det samme og forvente et nyt resultat. Så når man gang på gang må konstatere, at produktet af rekrutteringen – altså din nye medarbejder – ikke er, som man ønskede sig, så er man altså nødt til at gå et par skridt tilbage og skrue på det, til det virker.

Show, don’t tell

Heldigvis er løsningen lige for, når vi skal ændre den måde, vi rekrutterer på. Det er nemlig i dag muligt at screene kandidater og tage værktøjer i brug, der passer til det netværkssamfund, vi i dag lever i.

Vi ved fra sociale medier, at opslag med video opnår langt større engagement end tekstopslag – der er ingen grund til at tro, det skulle være anderledes, når det gælder jobsøgning. For mens et billede siger mere end tusinde ord, så siger video endnu flere. Så hvorfor ikke integrere video i jeres proces? Lade ansøgerne vise, hvad de kan? Vise, at de er tillidsvækkende, lærenemme, gode til engelsk, og hvad I ellers forventer af dem? Show, don’t tell.
Et stigende antal ansøgere har i forvejen et videoCV, og video kan også bruges i både screeningen og til samtalen. Det er langt mere dynamisk, og så overgår det selv den bedste tekst: du får et klarere billede. Ikke bare af HVAD kandidaterne kan, men også af HVEM de er.

Du må se min, hvis jeg må se din

Og hvis I skal tiltrække kolleger, der sender en videoansøgning, gæt hvad I så skal? Bingo: I skal selvfølgelig “walk the talk”. For I kan ikke forvente en motiveret videoansøgning, hvis I selv lægger ud med en tør tekst, hvor jeres værdier fra hjemmesiden skal overbevise dem om, at I altså er ærlige og ansvarlige og har en god kultur med “en uformel tone og lavt til loftet.” Det er såre simpelt: Du må se min, hvis jeg må se din. Så når I deler en video, der viser, hvad jobbet går ud på, og hvordan arbejdskulturen er, så tiltrækker I også flere af de rigtige kandidater, og inviterer dem til selv at dele en video. Vi tror også mere på, at I har en uformel tone, når vi ser, at du faktisk efterlever det i en video, end fordi vi ser det i (endnu) et jobopslag.


Så kære virksomheder: Jeres rekrutteringsproces er desværre afgået ved døden. Begrav det traditionelle jobopslag, afliv den traditionelle ansøgning og ansæt levende mennesker i stedet.
Camilla Van Dijk, CEO