Krak rekruttering

30.04.2020

Re-branding og re-tænkning af rekruttering

Re-branding og re-tænkning af rekruttering

De fleste kender nok mest Krak som en af Danmarks ældste søgetjenester, men i dag er Krak også et moderne nordisk techselskab, som hjælper små og mellemstore firmaer med deres digitale markedsføring.

I forbindelse med re-branding af KRAK brandet i 2019, var der fokus på autencitet, transparens og personlighed.

Derfor ønskede virksomheden ligeledes, at dette skulle afspejles i deres rekrutteringsproces, da de søgte digitale medierådgivere til deres Growth-team.

Der var nemlig to særlige udfordringer i forhold til rekruttering, som skulle imødekommes.

Skab awareness til dit brand gennem rekruttering

For det første opererer Krak i en benhård branche, som kræver et løbende behov for gode digitale medierådgivere med det rette gå-på-mod og mindset. Sådanne profiler hænger ikke på træerne. Det var derfor nødvendigt at nå ud til nye profiler og alternative kandidater. Man havde nemlig også erfaret, at personlighed og motivation var vigtigere end den faglige baggrund eller erfaring. 

Den anden udfordring var, at kendskabet til Kraks vision og deres digitale services var begrænset hos målgruppen. Der var behov for at aflive myter og skabe kendskab til jobbet og mulighederne i virksomheden.

Seeknspeak producerede en rekrutteringsvideo, som netop havde fokus på at vise personlighed og mangfoldigheden på arbejdspladsen, samtidig med at videoen gav indblik i virksomhedens stærke entreprenørånd og muligheder for personlig vækst. 

Medarbejderambassadører – et uvurderligt aktiv

Medarbejder-ambassadører – et uvurderligt aktiv

Seeknspeak udarbejdede også en medieplan og distribuerede videoen på sociale medier, hvor den hurtigt tiltrak sig opmærksomhed hos målgruppen. Videoen fik dog for alvor fart på, da Kraks medarbejdere organisk begyndte at dele videoen på egne profiler. Her blev opslaget med video delt ikke mindre end 30 gange. 

Kombinationen af en stærk medieplan og aktive medarbejderambassadører resulterede i mange visninger, delinger og kliks – og ikke mindst et indfriet mål om at nå ud til helt nye profiler.

Der blev lavet flere forskellige annonceformater til både Facebook, Linkedin og Instagram.
Opslag og annoncer nåede ud til knap 70.000 i målgruppen, og videoerne blev set over 20.000 gange. Den bedste performance ligger dog i klik-raten, fordi hele 1.883 personer klikkede sig videre til jobopslaget.
Mediespend i alt: 3.000kr.

Krak modtog over 30 relevante ansøgninger, hvoraf flere af kandidaterne altså ikke havde overvejet Krak som et potentielt karrierevalg, da de sad i andre jobs. 

De ville ikke have søgt på en traditionel annonce, men blev nysgerrige, efter at have set videoen. Det gav os nogle helt andre profiler, sammenlignet med tidligere runder.

Trine Langholz | HR Business Partner, Krak

Forbind Brand og Employer Brand

Krak er et fantastisk eksempel på hvor værdifuldt, employee advocacy kan være, når stolte medarbejdere aktivt kaster sig ind i kampen for at støtte sin arbejdsplads i branding og tiltrækning af nye medarbejdere.     

Det er også et godt eksempel på, hvordan man kan øge kendskabsgraden til sit brand og sin virksomhed gennem rekruttering – for et ganske lille budget.

Husk, at rekruttering spiller en vigtig rolle i ens Brand og Employer Brand, så sørg for, at begge er alignet for at lukrere mest muligt på aktiviteterne. 

0
Rækkevidde
0
Videovisninger
0
Klik til jobbet
0
Relevante kandidater
Rekrutteringsvideo LEGO House masseansættelse
Cases

Rekrutteringsvideo LEGO House

Der er ingen tvivl om, at LEGO House har et stærkt brand. Men man må alligevel skille sig ud, når man skal rekruttere massivt til sæsonen. Derfor valgte LEGO House at lave en rekrutteringsvideo.

Læs mere
Derfor skal du arbejde med Employer branding
Insights

Derfor bør du arbejde med Employer Branding

Et velrenommeret Employer Brand bør være et must i enhver virksomhedsstrategi.
Så hvis du er i en virksomhed, hvor der tøves omkring investering i Employer Branding, giver vi dig her 4 gode grunde til at arbejde med det.

Læs mere