ISS Job Day

25.11.2018

Hvordan skaffer vi 50 nye serviceassistenter til den nye kontrakt?

Det spørgsmål var startskuddet for “ISS job day”. For det var nemlig den situation ISS stod i, da de landede en ny kontrakt med CBS.

Det er generelt svært at skaffe arbejdskraft inden for rengøringsbranchen, og det er en branche, der er præget af at modtage få ansøgninger på stillingsopslag.

Derfor var der behov for en ny tilgang til den måde, der blev rekrutteret på, og konceptet tog form.

ISS Job Day & en invitation på video

Her var der lagt op til en dag, hvor alle interessede kunne komme og høre mere om ISS som arbejdsplads og lære mere om deres unikke virksomhedskultur. Derudover kunne man også høre mere om selve jobbet, og om hvordan man kunne blive en del af deres team.

Den jobsøgende skulle derfor bare møde op!

Invitationen til eventet var selvfølgelig en video og blev distribueret på SoMe for at tiltrække og nå den helt rigtige målgruppe.

Resultatet af det var over 31.000 eksponeringer og 160 deltagere!

Jobsamtale på dagen

Ikke nok med at deltagerne på “ISS Job Day” kunne lære virksomheden bedre at kende, så var der også mulighed for at komme til jobsamtale med det samme!

Fordi ISS fik lov at møde kandidaterne i virkeligheden frem for på skrift, gav det dem muligheden for bedre at kunne vurdere deres kompetencer. Det var ikke bare et kæmpe plus for ISS, men faktisk også for kandidaten, der fik chancen for at komme i betragtning og oplevelsen af at blive set.

57 endte med et jobtilbud

Ud af de 160 deltagende på eventet blev hele 57 tilbudt et job. Det må siges at have opfyldt målet på de 50 nye medarbejdere.

Målet var nået, men der var også en kæmpe sidegevinst. Rekrutteringsprocessen blev nemlig forkortet markant. Hvad der normalt ville være 10+ arbejdsdage i bare afholdelse af jobsamtaler blev pludselig afviklet på én eftermiddag!

Desuden medvirkede eventet og den digitale distribution til øget kendskab og styrkelse af ISS’ Employer Brand.

Se også, hvordan konceptet performede i restaurationsbranchen:
Rekrutteringsvideo Sticks'n'sushi jobevent for kokke
Sticks’n’Sushi Kitchen Hire Day

Læs om, hvordan Kitchen Hire Day skaffede 11 nye kokke.