Gå-hjem-møde med eksperter og elevpanel

22.06.2018
”Sådan tiltrækker du de unge – hør det fra eksperter og de unge selv”

Tirsdag den 28. august 2018 kl. 14.00-16.00 kan du få viden, indsigt og inspiration til en succesfuld trainee- og elevrekruttering.

Skal du i gang med at rekruttere trainees, elever eller lærlinge til 2019? Så kom til gå-hjem-møde, hvor vi inspirerer og giver dig best practice i forbindelse med rekrutteringen. Vi giver dig blandt andet ekspertråd til hvordan du bedst tiltrækker de unge, de nyeste tendenser på markedet og key findings fra vores nye undersøgelse vedrørende rekruttering af unge til trainee- og elevstillinger.

Vi har desuden inviteret 4 unge potentielle ansøgere med i et elevpanel. Du får således en unik mulighed for at høre om deres erfaringer og holdninger i forbindelse med den klassiske jobannonce og rekruttering.

 

Program

1. Steen Halbye fra SEEKNSPEAK – Sådan iscenesætter du job og virksomhed, så du tiltrækker de bedste kandidater. SEEKNSPEAK viser cases og eksempler på, hvordan du med få værktøjer, kan tiltrække de rette talenter (20-25 min.)

2. Signe Segall fra Future & Co. – Fortæller om de nyeste tendenser på markedet inden for elevrekruttering og viser key findings fra en helt ny undersøgelse. Der sættes blandt andet fokus på om virksomheders employer brand har en afgørende betydning når de unge vælger deres ’første’ arbejdsplads samt hvad de foretrækker af informationer i deres ansøgningsproces. (20-25 min.)

3. Elevpanel – Mød de unge i øjenhøjde og hør hvad de bliver fanget af og lægger vægt på i ansøgningsprocessen. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs (30-40 min.)

 

Praktisk:

Dato: Tirsdag d. 28. august 2018

Tid: Kl. 14.00 – 16.00

Sted: WEoffices HQ – Strandvejen 70, 2. sal, 2900 Hellerup (Mulighed for gratis parkering)

Forplejning: Der vil blive serveret lidt godt til ganen.

 

Eventet er gratis, med et begrænset antal pladser, hvorfor tilmelding er nødvendig. Skulle du blive forhindret i at deltage, bedes du venligst afmelde din tilmelding, så andre kan få din plads.

Vel mødt!