Bryder du dig ikke om at se dig selv på video? Du er bestemt ikke alene. Men det bør ikke forhindre dig i at lave en fantastisk video til din jobsøgning, virksomhed eller noget helt tredje! Vi satte os derfor for at finde ud af, hvorfor det er så svært at se sig selv på video.
Det viste sig, at der er flere videnskabelige forklaringer! Og med en bedre forståelse for, hvordan din hjerne fungerer, kan du lære at se dig selv på video og rent faktisk nyde det.
Sådan skaber din hjerne mening i en kompleks verden
Den menneskelige hjerne forstår billeder på millisekunder og træffer beslutninger på under et sekund. Evolutionært giver det god mening! I den tidlige tidsalder var det livsnødvendigt med en hurtig beslutning, hvis man eksempelvis gerne ville undgå at blive spist af en løve. Hjernen har derfor lært, at en hurtig beslutning er bedre end en langsom. Det kommer dog med et uundgåeligt kompromis! For at vi kan reagere hurtigt, vil vores hjerner forsøge at få alt information til passe ind i noget, vi allerede kender. Hjernen bruger altså vores tidligere erfaringer, hukommelse og forventninger til at opbygge mentale modeller af verden omkring os. Det påvirker vores adfærd og måden, vi træffer beslutninger på. Det er selvfølgelig smart, hvis vi gerne vil undgå at blive spist af den der løve. Men i dag befinder vi os sjældent i liv-eller-død-situationer. Særligt én forudindtaget holdning udfordrer vores opfattelse af verden. Nemlig den, hvor man kun kan se egne fejl på kamera. Den videnskabelige forklaring kaldes ”bekræftelsesfordommen”.
Fordommen, der får dig til at hade dig selv på kamera
Bekræftelsesfordommen indebærer en menneskelig tendens til at søge efter information, der bakker vores tidligere overbevisninger op. Vi vil gerne have ret, derfor foretrækker vi information, som bekræfter vores tanker, og det, vi holder af. Så hvis du synes, at du er akavet på video, vil du konstant lede efter bevis for netop det, ligegyldigt hvor gnidningsfrit du præsenterede din tale, hvor sjov du var, eller hvor naturlig din præstation var.
Og andres ord vil ikke få dig til at skifte mening. Din hukommelse er nemlig knyttet sammen med tilbøjeligheden til at have forudindtagede overbevisninger.
Du kender ikke dit eget ansigt
Bekræftelsesfordommen er ikke alene om at få os til at hade os selv på kamera. I virkeligheden er vores valg af handlinger bakket op af ”kendskabsprincippet”. Kendskabsprincippet handler om, at vi mennesker foretrækker genstande, mennesker, produkter eller andet, som vi allerede kender. Det er formentlig årsagen til, at du i første omgang har lysten til at placere dig foran et kamera – for at vise andre, hvem du er, så de kan lære dig at kende, og I kan opbygge tillid. Problemet er bare, at den underliggende psykologi i kendskabsprincippet ikke gælder det ansigt, som du ellers troede, at du ville være allermest bekendt med – nemlig dit eget. Til trods for at du stort set hele dit liv er blevet udsat for dit eget spejlbillede, skulle man tro, at genkendelsen ville avle selvkærlighed. Problemet er bare, at det ikke er dit sande ansigt, som du ser i spejlet. Det er et spejlbillede. Og dit ansigt er ikke symmetrisk. Derfor er din refleksion ikke det samme som dit virkelige ansigt, som resten af verden ser, og som du selv vil se på video.
Vi foretrækker vores eget spejlbillede
Fænomenet blev undersøgt af Wisconsin–Milwaukee universitetet tilbage i 1970’erne. Deltagerne i forskningsprojektet blev bedt om at udpege, hvilket af to billeder, de foretrak. Det ene billede viste deres virkelige ansigt, mens det andet deres spejlbillede. På samme måde blev deltagerne også bedt om at udpege, hvilke af de to billeder af deres venner og familie, de foretrak. Resultaterne var, at de foretrak eget spejlbillede frem for det virkelige billede, hvor den modsatte tendens karakteriserede deres præferencer, når det gjaldt venner og familie. Så her har vi svaret. Vi kan ikke lide at se os selv på video, fordi vi ikke kender vores eget ansigt. Og vi kan ikke lide det, vi ikke kender. Du genkender dit spejlbillede, men ikke dit virkelige ansigt. Forskellen er næppe synlig for din bevidsthed, men din hjerne kender forskellen og foretrækker det spejlede dig.
5 måder at overkomme din videoskræk på
Den gode nyhed er, at nu, hvor du er opmærksom på dine forudindtagede holdninger, kan du begynde at arbejde med dem. Her får du nogle ting at tænke over, som kan berolige din frygt:
1. Husk, at din hjerne også lyver.
Det vigtigste, du skal tage med dig fra den her artikel, er en forståelse for de psykologiske komponenter, der ligger til grund for din frygt for at være på kamera. Din hjerne forsøger at bearbejde og forstå ny information – dét at se dig selv på video er ukendt for dig. Så hver gang du ser dig selv på video, tænk: ”Ti stille hjerne!”.
2. Flyt din opmærksomhed.
Prøv at fokusere din opmærksomhed væk fra kameraet, hvis din frygt forhindrer dig i at ’performe’ godt under videooptagelserne. Det er årsagen til, at skuespillere kan gøre deres job. De har ikke fokus på kameraet. I stedet er de fokuseret på deres håndværk. Fokuser derfor på at levere værdi til dit publikum.
3. Vær ikke bange for at bede om hjælp.
Sørg for at få alt den hjælp, du har brug for. Få evt. en ven til at hjælpe dig med at optage videoen. Lav et let tilgængeligt manuskript, eller lad som om du taler til en ven og hold gerne pauser i din speak. Jo mere komfortabel du føler dig, jo bedre bliver din optagelse.
4. Udfordr dig selv.
Optag dig selv på video for øvelsen skyld og se så denne video mindst hver dag i en uge. Vi lover dig, at når ugen er gået, vil du have et langt mildere syn på dig selv. Årsag? Din hjerne er begyndt at vænne sig til, hvad den ser, og måske kan den ligefrem lide det!
5. Indse, at folk er ligeglade.
Alt det, du frygter og ikke kan lide ved din video, findes kun i dit hoved! Så drop dine fordomme – hop ind foran kameraet og giv det dit bedste skud!
Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse. Vi håber, at du er ok med det, men du kan til enhver tid fravælge det. INDSTILLINGERACCEPTER
Privatlivs- & Cookies Politik
Overblik
Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem siden. Cookies kategoriseret som nødvendige gemmes i din browser, da de er essentielle for sidens grundlæggende funktioner. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også muligheden for at fravælge disse cookies. Det kan have en effekt på din brugeroplevelse, hvis du vælger at fravælge nogle af disse cookies.
Nødvendige cookies er essentielle for, at siden kan fungere optimalt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer sidens grundlæggende funktionaliteter og sikkerhedsegenskaber. Disse cookies gemmer ikke nogen form for personlig data.
Enhver cookie, der ikke er essentiel for, at siden fungerer optimalt, men i stedet opsamler brugerinformation via analyse, reklamer og andet content er defineret som ikke nødvendige cookies. Det er obligatorisk at indhente samtykke forud for indsamling af disse data.
We use cookies to improve your experience on our site
