Carl Ras ønskede at gøre opmærksom på, hvor vigtig en rolle elever spiller for virksomheden og på den anden side, hvor vigtigt Carl Ras kan være for eleven. Det er nemlig langt de fleste elever, der får muligheden for at kickstarte deres karriere med en fuldtidsstilling efter endt uddannelse.
Videoproduktionen skulle omfavne virksomheden og gøre opmærksom på de afdelinger, der specifikt søgte elever. Det var årsagen til, at der blev produceret 1 generel introduktionsvideo med fokus på, hvordan det er at være elev i Carl Ras samt at simplificere de mulige karriereveje, det åbner.
De 4 andre videoer skulle repræsentere de afdelinger, der skulle ansætte en elev. Formålet med disse videoer var derfor også at give et kort indblik i de typiske elevopgaver i de pågældende afdelinger.
Stilen i videoerne skulle både afspejle høj professionalisme, kollegialt samvær og uhøjtidelighed på arbejdspladsen.