Forfatter: Jasmina Viso
6 NØGLEPUNKTER DU BØR IMPLEMENTERE I DIN REKRUTTERINGSSTRATEGI

6 NØGLEPUNKTER TIL DIN REKRUTTERINGSSTRATEGI
1. Personalisér. Personalisér. Personalisér.
Hvis du skal gøre dig nogen forhåbning om at bryde igennem lydmuren af de mange tilbud, kandidater svømmer i, er en af de tendenser, som buldrer frem, personalisering af Employer Branding og rekrutteringskampagner til specifikke segmenter og behov. Faktisk mener hele 91% af forbrugerne, at det er vigtigt at modtage tilbud og anbefalinger, der er personlige og relevante for deres behov (Accenture). Og da vi ved at kandidater opfører sig som forbrugere, kan du høste god effekt ved denne metode. Eksempler på personalisering kan være personlig kommunikation, spejling af kandidat med lignende medarbejdere i organisationen for at vise karrieremuligheder eller sammensætning af lønpakke til individuelle behov.
Skab fx dynamiske og unikke landingssider, der ændrer sig baseret på kandidatens tidligere interaktion med jeres websted. Vis relevante indholdselementer, der appellerer til deres specifikke interesser og behov.
Ved at personalisere kandidatrejsen skaber du en autentisk forbindelse, som resulterer i en mere positiv kandidatoplevelse.
Uanset om kandidaten får jobbet eller ej.
2. Styrk virksomhedskulturen
Del historier, der illustrerer jeres værdier og skab autentiske budskaber. En stærk virksomhedskultur er afgørende for succes. Det mener 94% af lederne og 77% af kandidater iflg. (Deloitte & Glassdoor). Sørg derfor for at have en struktureret proces for indsamling af historier eller idéer, som er værd at sprede. Det kan være på temadage, teammøder, konkurrencer og lign.
Giv medarbejderne ordet ved fx at lave medarbejderportrætter, videoer eller skriftligt, hvor de fortæller om deres rolle, arbejdsmiljø og hvorfor de elsker at arbejde i netop jeres virksomhed. Dette vil give kandidaterne et autentisk indblik i jeres virksomhedskultur.
Ved at styrke virksomhedskulturen tiltrækker I ikke kun talentfulde medarbejdere, men skaber også en positiv arbejdsplads, der øger medarbejdernes trivsel og engagement, og produktivitet og resultater i sidste ende.
3. Engagér med visuelt indhold
Dette kender du sikkert fra vores tidligere blogindlæg. Men den holder altså stadig, for videoindhold bliver mere populært og brugt effektivt i rekrutteringsprocessen.
82% af al internettrafik i 2023 forventes at være videoindhold, og videoer får 5 gange flere visninger end billeder på LinkedIn (Cisco & LinkedIn). Brug derfor videoer og andet visuelt indhold, fx infografikker til at præsentere jeres virksomhed, formidle værdier, jobmuligheder og ikke mindst, til at differentiere fra konkurrenterne på en effektiv måde. Hvis dine karrieresider og native kanaler endnu ikke indeholder video, går I glip af enorme eksponeringsmuligheder. Så, har du stadig luft i budgettet, vil vi anbefale at allokere dem på videoproduktion. Det er simpelthen afgørende for at skabe en mere dynamisk og mindeværdig oplevelse for kandidaterne, og øger deres interesse og engagement.
4. Deltag aktivt på sociale medier
Sociale medier følger i naturlig forlængelse af video & visuals. Vær derfor aktiv og fortæl om arbejdspladsen på sociale medier – LinkedIn, Instagram, Facebook, Twitter og hvor jeres målgrupper ellers befinder sig. 79% af kandidaterne bruger nemlig sociale medier til at søge efter job, og 87% er åbne for at blive kontaktet om nye jobmuligheder, hvis altså at arbejdsgiveren har et positivt omdømme på sociale medier (Jobvite & LinkedIn). Ved at være aktiv på sociale medier kan du øge jeres synlighed, nå ud til en bredere målgruppe og opbygge et troværdigt employer brand. Dette hjælper dig med at tiltrække de bedste medarbejdere og øge stoltheden hos de eksisterende. Kandidater er allermest interesseret i at vide, hvad eksisterende medarbejdere siger om arbejdspladsen, hvordan en typisk dag vil se ud, hvordan jeres kultur er og hvilke udviklingsmuligheder I tilbyder. Husk at Employer Branding også dækker over at belyse disse faktorer og kommunikere dem på jeres sociale platforme. Brug også gerne her eksisterende medarbejdere til at fortælle om det.
5. Brug data til at træffe bedre beslutninger
Vi kommer ikke udenom data. Og i en HR- og rekrutteringskontekst kan data-drevne strategier optimere rekrutteringsindsatsen ved at reducere ansættelsestiden med op til 50% og omkostningerne pr. ansættelse med op til 30%. Derudover mener 73% af HR- og rekrutteringsansvarlige, at data og analyse er afgørende for fremtidens rekruttering (McKinsey & LinkedIn). Arbejd databaseret og brug data til at identificere de mest effektive rekrutteringskanaler, de mest effektive jobopslag, hvor kandidater falder fra i ansøgningsflowet, hvor I kan forbedre kandidatoplevelser o.m.a., Dette vil gøre dig i stand til at træffe mere informerede beslutninger. Der findes masser af tracking og data på jeres eksisterende platforme og systemer. Afdæk hvilke KPI’er der er nødvendige at optimere på, og insistér på data til at holde jer på rette kurs mod jeres mål.
Data spiller også en afgørende rolle i 6. punkt, når det kommer til indsigt i organisationen og ønsket om en mere mangfoldig arbejdsplads og kultur.
6. Tag ansvar
En af de helt store hot topics & game changers, er implementeringen af ESG- og DEIB-initiativer. Begreberne står for hhv. Equity, Inclusion & Belonging, og Environmental, Social, Governance og Diversity. Vi ved, at 64% af kandidaterne i dag vurderer en virksomheds sociale og miljømæssige engagement som afgørende, når de vælger arbejdsplads – og jo yngre jeres medarbejdere er, des vigtigere er det for dem.
Ved at fokusere på ESG og DEIB viser I virksomhedens engagement og dedikation til at være en ansvarsfuld arbejdsplads. Det gør jer ikke kun mere attraktive, men I vil også kunne tiltrække flere forskellige typer af kandidater. Dermed styrker I jeres omdømme som en mangfoldig arbejdsplads, hvor forskellige perspektiver og baggrunde værdsættes. Og det bidrager til øget innovation og kreativitet – mangfoldige arbejdsstyrker har vist sig at være 19% mere innovative (PwC & Boston Consulting Group).
Husk dog, at implementeringen af ESG- og DEIB-initiativer skal være forankret i virksomhedens værdier og handlinger og ikke kun et skriftligt manisfest på hjemmesiden – ellers får det den modsatte effekt – også kaldet people eller culture washing.
Hvis du vil have et troværdigt Employer Brand, er det nødvendigt at bakke jeres statements op med data, der hvor langt I er med at indfri jeres ambitioner.
Det var hermed vores anbefalinger til nøglepunkter, der er værd at fokusere på.
Start fra en ende og prioritér de vigtigste punkter for din virksomhed. Jo før du kommer i gang, jo stærkere står din virksomhed som attraktiv arbejdsplads.
Tag endelig fat i os, hvis du har brug for yderligere sparring eller rådgivning.
KONE – Dedikeret til people flow
KONE: JOIN THE FLOW
Udfordringen
KONE er verdensførende indenfor elevator- og rulletrappebranchen med mere end 60.000 medarbejdere fordelt over 60 lande. Internationalt har KONE et stærkt brand, men som arbejdsplads, ønskede KONE at styrke kendskabet i Skandinavien, med særligt fokus på Danmark.
Formålet var at flere kvalificerede kandidater kender til karrieremulighederne i virksomheden og proaktivt vælger KONE som arbejdsplads.
Udover behovet for at styrke kendskabsgraden, var det også nødvendigt at få etableret et employer brand på det danske marked med særligt fokus på teknikere og teknisk salgspersonale.
Processen & løsningen
KONE ønskede i første omgang at få oversat deres eksisterende svenske karriereside til dansk. Her skulle medarbejdertilbud og karrieremuligheder præsenteres.
Med en dansk kernefortælling blev der produceret relevant og engagerende visuelt indhold til siden. Det inkluderede bl.a. stillbilleder af medarbejdere på de danske kontorer i Herlev og Århus og “ude i marken”, en overordnet employer branding video om KONE og arbejdskulturen, både på globalt og lokalt plan i Danmark, samt målrettede rekrutteringsvideoer til to udvalgte faggrupper. Hertil blev der supplerer med korte, awarenessskabende snippets til sociale medier.
Det var vigtigt for KONE at få fremhævet den store diversitet, både i form af medarbejdere, roller og ikke mindst kommercielle løsninger. Med den kommercielle tagline “Dedicated to people flow” fokuserede budskaberne på, hvilket mindset man arbejder under, og hvilken værdifuld forskel man er med til at skabe, med KONE-logoet på brystet.
Til at underbygge employer branding-fortællingen, blev der sat fokus på medarbejderne i en mini-artikelserie om “KONE som arbejdsplads”.
Her fik bl.a. en servicetekniker og Danmarks Regional Manager sat ord på deres karriere i KONE, og hvilke muligheder de havde fået undervejs.
Afslutningsvis blev der lagt en kanalstrategi og en medieplan til at styrke awareness via bl.a. social medier.

REsultatet
Employer Branding videoen er blot det første produkt af flere content elementer, som skal styrke KONEs omdømme som en attraktiv og relevant arbejdsplads. Der er bl.a. planlagt produktion af en testimonial video, en rekrutteringsvideo samt udarbejdelsen af en dedikeret karriereside så interesserede kandidater konverterer bedre, når de lander på KONEs karriereside.
I løbet af Q1 2023 forventer vi at se de første resultater fra distributionen i form af øget awareness og interesse.
Flere KONE projekter:

Skal vi også hjælpe dig med en strategi?
Vi kan også hjælpe dig med en skræddersyet strategi, som kan få dig i mål med din rekruttering. Har du en specifik rekruttering, som du kan bruge nye øjne på, eller ønsker du overordnet sparring, så hører vi gerne fra dig.
5 trin til at lave en enkel Recruitment Marketing strategi

5 TRIN TIL AT LAVE EN ENKEL RECRUITMENT MARKETING STRATEGI
Dygtige medarbejdere er nøglen til succes og vækst i en enhver virksomhed. At sammensætte et alsidigt team af talenter, der besidder forskellige kompetencer, perspektiver, idéer og baggrund er vigtigt for at skabe en god arbejdsplads. Men det er også en stor udfordring for de fleste virksomheder.
For lige netop dét, at finde, engagere og hyre de rigtige mennesker, er ikke en nem opgave i dagens jobmarked. Det kræver en dedikeret indsats og en anderledes tilgang til rekruttering, hvis du skal lykkes med at tiltrække de dygtigste talenter. Og det her, Recruitment Marketing kommer ind i billedet. Det handler nemlig i høj grad om at have en proaktiv tilgang til rekruttering og faktisk anskue sin rekrutteringsstrategi på samme måde som marketing laver strategi for at tiltrække kunder til jeres forretning.
I denne artikel præsenterer vi dig for 5 trin, som du kan bruge til at lave din egen recruitment marketing strategi og gøre din virksomhed attraktiv for potentielle kandidater.
DERFOR ER RECRUITMENT MARKETING VIGTIG
Recruitment Marketing er en rekrutteringsstrategi, der hjælper dig med at tiltrække flere kandidater til din virksomhed. Det er som sagt en proaktiv tilgang til rekruttering, der gør dig i stand til at influere og tage ejerskab over kommunikationen om din virksomhed som arbejdsplads.
Når du arbejder med Recruitment Marketing bruger du bl.a. sociale medier til at nå ud til potentielle kandidater. Du sørger for at eksponere dit employer brand, og gøre dem interesserede i din virksomhed gennem målrettet kommunikation og content.
Recruitment Marketing handler om at øge awareness, skabe engagement og drive mere trafik til din karriereside. Og for at lykkes med Recruitment Marketing, er det afgørende at have en strategisk tilgang til processen.
Dyk ned i vores Ultimative Guide til Recruitment Marketing her, der tager dig hele vejen rundt om den moderne rekrutteringsdisciplin.
SÅDAN KOMMER DU I GANG
Vi har samlet 5 trin, så du kan komme ud over rampen og prøve kræfter med at lave en enkel recruitment marketing strategi. Lad os se nærmere på de 5 trin:
1. DEFINÉR JERES EVP
Det første du skal gøre, når du skal igang med at lave en recruitment marketing strategi er, at finde frem til jeres Employer Value Proposition (EVP). Hvad er det, som gør lige netop din arbejdsplads helt unik?
Employer Value Proposition dækker over de forskellige budskaber, fordele og styrker, som din virksomhed gerne vil brande sig på. Her er de emotionelle fordele særligt vigtige. De funktionelle vilkår ligner på mange arbejdspladser ofte hinanden i forhold til løn, pension, kantineforhold osv. Dér, hvor din virksomhed virkelig kan adskille sig fra konkurrenterne er på identitet, kultur, værdier og eksisterende medarbejdere.
Se her hvordan Fredensborg Kommune har arbejdet aktivt med EVP i deres rekruttering.
2. IDENTIFICER MÅLGRUPPEN
Næste skridt er at blive skarp på jeres målgruppe, så I kan sikre målrettet kommunikation. For der findes et ordsprog inden for marketing – “prøver du at ramme alle, så rammer du ingen”. Og det er der i den grad noget om. Du skal undersøge og forstå din målgruppe, så du sikrer at du kommunikerer det helt rigtige indhold, med det helt rigtige budskab, på den helt rigtige kanal.
Lad os lige tage den igen.
Det handler om at kommunikere dét, som for kandidaten er vigtigt – præsentere dem for det i en indpakning, der er appellerende, og få det ud til dem, dér hvor deres opmærksomhed er. Er det fx vigtigt for din drømmekandidat at I har flexible arbejdstider? Eller er det vigtigt at fokusere på de fysiske omgivelser og sociale relationer? Skriv de væsentligste value propositions ned, så du har noget at vende tilbage til og så du hele tiden kan sikre, at du kommunikerer relevante budskaber og skaber værdi for jeres eventuelt kommende medarbejdere. Det handler om at træffe de rigtige valg og de rigtige fravalg.
3. FÅ GANG I CONTENT PRODUKTIONEN
Ja. Det her punkt kommer vi ikke udenom i strategien. Content er nemlig kernen i Recruitment Marketing.
Nu har du fundet frem til EVP’en og du har identificeret målgruppen. Nu skal du i gang med at formidle dine budskaber og skræddersy indholdet, så det passer til din idelle kandidat. I dette stadie kan det være en god idé at starte med at lave et content map, så du ved hvilket indhold du skal lave, hvilke spørgsmål du skal besvare, og på hvilke kanaler indholdet skal leve.
Nogle af de vigtigste content elementer i en effektiv Recruitment Marketing strategi består af:
KARRIERESIDE
Din karriereside er essentiel, for at kunne have et univers, som du kan lede trafikken ind på. Den fungerer som samlingspunktet for alle dine recruitment marketing aktiviteter. Derfor er det vigtigt, at du afsætter tid og ressourcer til at holde siden ved lige, får den opdateret og spicet up, så den ser indbydende ud, og ikke mindst udvikler sig med behovet.
VIDEO
Video er det absolut bedste og mest effektive format, når det kommer til at skabe engagerende content. Det er en fantastisk måde til at vise så mange forskellige aspekter af din arbejdsplads som muligt.
Det er ikke bare vores subjektive holdning, men et faktum de fleste marketing-performance analyser konkluderer år efter år.
Derfor er video et afgørende medie at tænke ind i din strategi, da det giver dig mulighed for at vise jeres omgivelser, medarbejdere, arbejdsopgaver visuelt og autentisk samtidig med, at du fortæller jeres historie.
TESTIMONIALS
Medarbejdertestimonials er også et effektivt format til at opbygge og styrke dit employer brand. Få et par medarbejdere til at fortælle om hvad de godt kan lide ved jeres arbejdsplads og hvad der gør den særlig.
Det er nemlig af højere betydning at høre det fra medarbejderne selv end hvis virksomheden eller virksomhedens ledere fortæller om det. Ifølge en LinkedIn analyse, stoler vi nemlig 300% mere på medarbejderudsagn. Det er da noget af en effekt.
4. VÆLG KANALER (OG BENYT BÅDE ORGANISK OG BETALT INDHOLD)
Som vi nævnte i start, spiller Sociale medier en central rolle i Recruitment Marketing. På sociale medier kan du nemlig nå kandidater, der ikke er aktivt jobsøgende og nå ud til en langt større målgruppe end på de klassiske jobportaler. Du når fx også dem, som ikke vidste at din virksomhed eksisterede, eller kendte til karrieremulighederne.
Læs mere om det bedste rekrutteringsalternativ til Jobindex her.
Det er vigtigt at tage stilling til hvilke kanaler, som du vil være til stede på. Og det afhænger selvfølgelig af hvilken kandidattype, du gerne vil tiltrække. Derfor skal du kende din ideelle kandidat godt nok til at vide på hvilke sociale platforme, de er aktive.
LinkedIn er et godt medie til at brande din virksomhed og styrke dit employer brand gennem organisk indhold.
Organisk indhold er det indhold vi slår op på vores kanaler, og som lever af den rækkevidde vores følgere genererer.
Betalt indhold er det indhold vi vælger at putte nogle penge efter. Dvs. et opslag, som vi laver en annonce eller kampagne på mod en defineret målgruppe. Det kan fx være et Linkedin Jobs- eller et facebookopslag.
Instagram og særlig Instagram Stories er et effektivt medie til at nå millennials og Gen Z kandidater. De bruger nemlig 29 minutter på Instagram – hver dag.
Uanset hvilket medie(r) du vælger, så husk, at du kan koble både organisk og betalt indhold på din recruitment marketing indsats for at få dit indhold foran dine konkurrenters.
Se vores liste af rekrutteringsvenligt indhold, der fungerer godt på sociale medier her.
5. OPSÆT KLARE KPI'ER
Inden du trykker på knappen og sætter i gang, skal du finde ud af, hvad succes er for dig. De virksomheder, der klarer sig bedst, er nemlig også dem, der har opsat klare KPI’er.
KPI står for Key Performance Indicator, som på dansk kan oversættes til den/de parametre, vi måler på, for at vurdere om en indsats har været succesfuld.
KPI’er er vigtige for at kunne analysere og måle på dine aktiviteter, så du sikrer at processen lever op til jeres mål. Og der er mange forskellige succeskriterier, når det kommer til Recruitment Marketing.
Det handler både om at finde, tiltrække og engagere potentielle medarbejdere. Derfor bør en af de vigtigste KPI’er være jeres rækkevidde og interaktion. Eksempelvis om folk rent faktisk ser det som I lægger op og kan de lide det?
Rækkevidde er det antal unikke personer, som dit opslag eller dine indsats er nået ud til.
Interaktion er alle de handlinger de foretager sig, fx likes, kommentarer, delinger, opkald, udfyld formular osv.
Antal ansøgninger og konverteringer bør anses som en langsigtet KPI og altså ikke noget, som I kan måle på dagen efter, at I har postet jeres første videoopslag.
Konvertering er resultatet af din indsats. Hvis en af jeres KPI’er er “10 ansøgninger”, så er konvertering det reelle tal/resultat af hvor mange ansøgninger I har modtaget.
Recruitment Marketing er nemlig en rekrutteringsindsats på den lange bane, der handler om at opbygge relationer til potentielle kandidater, så I på sigt kan konvertere dem til nye medarbejdere. Ja, vi er altså kede af at fortælle at der ikke findes et quick fix til manglende kandidater.
Læs her hvordan vi evaluerer på en Recruitment Marketing indsats og hvilke data, vi altid kigger på.
BLIV TOP OF MIND HOS KANDIDATERNE
Nu ved du, hvordan du kommer i gang med at lave din egen Recruitment Marketing strategi.
En god Recruitment Marketing strategi giver dig et forspring i et meget konkurrencepræget marked. Ved at skræddersy processen til din ideelle kandidat, kan du nå potentielle kandidater før konkurrenterne. Og de vil altså interagere med dit indhold og læse om din virksomhed før andres. Det er simpelthen med til at gøre dig top-of-mind, og gør dig i stand til at eje narrativet om din virksomhed som en attraktiv arbejdsplads.
Vil du blive endnu klogere på hvordan, du kan naile din recruitment marketing indsats, så ræk ud til os her, og hør hvordan vi kan hjælpe dig.
Den ultimative guide til Recruitment Marketing

DEN ULTIMATIVE GUIDE TIL RECRUITMENT MARKETING
Synes du også, det er blevet svært at få fingrene i dygtige kandidater? Så er du bestemt ikke den eneste.
I dag er rekrutteringsmarkedet enormt konkurrencepræget og virksomhederne kæmper om talenterne. Derfor er det afgørende at kunne skille sig ud fra mængden og vække nysgerrighed og interesse hos kandidaterne.
Hvorfor skal de arbejde for lige netop dig? Hvad gør jeres arbejdsplads mere attraktiv end de andres? Hvad er jeres ‘unique selling points’?
Det er overvejelser, som du er nødt til at gøre dig, hvis du skal have en chance. For kandidaterne er kræsne og de vægter kultur, identitet, værdier, sociale relationer og formål højere end “en god frugtordning”.
God rekruttering er altså ikke noget, du kommer sovende til. Derfor har vi lavet denne ultimative guide til recruitment marketing, med alt du skal vide om at effektivisere din rekrutteringsproces, styrke dit employer brand og tiltrække top talenter med kreativt content.
Hvad er Recruitment Marketing?
Recruitment marketing er en strategisk tilgang til rekruttering, der kobler rekruttering og marketing sammen.
Recruitment marketing handler om at finde, engagere og tiltrække potentielle kandidater – og også fastholde eksisterende medarbejdere. Det er en proaktiv tilgang til rekruttering, hvor man gennem kontinuerlig kommunikation og forskellige marketing værktøjer opbygger en pipeline af kvalificerede kandidater.
Du arbejder konsekvent med at kommunikere dit employer brand, værdier og kultur gennem forskellige content formater på sociale medier, for at øge kendskabet til din arbejdsplads og holde potentielle kandidater ‘varme’.
Lær forskellen på social rekruttering og recruitment marketing og hvorfor den er værd at kende lige her.
På den måde er det lettere at tiltrække top talenterne, når du på et tidspunkt skal ansætte nye medarbejdere, fordi de i forvejen har kendskab til din virksomhed.
De kronede rekrutteringsdage er ovre
Der var engang, hvor recruiters havde kronede dage. Det var hverken svært at finde eller ansætte nye medarbejdere. Man skulle bare slå sit jobopslag op, og vupti så væltede det ind med ansøgninger.
Sådan er virkeligheden bare ikke i dag.
Med en rekordlav arbejdsløshed er det ikke længere virksomhederne, der har magten. Styrkeforholdet er vendt 180 grader og kandidaterne kan mere eller mindre selv vælge og vrage.
Samtidig er den tryghedssøgende arbejdsstyrke, også kendt som baby boomers ved at forlade arbejdsmarkedet. I dag er det nemlig generation X og Y, der dominerer arbejdsmarkedet, og de er meget mere nysgerrige.
Den nye generation er født digitale og de er drevet af passion og mening. De har adgang til information online, hvilket har gjort kandidaterne mere selektive i forhold til at finde en ny arbejdsgiver.
De leder efter jobs på samme måde, som forbrugere søger efter produkter og hoteller. De laver online research, læser reviews, sammenligner, følger med på sociale medier og læser om din virksomheds værdier, kultur og mission. Og de forventer at kunne finde svar på deres spørgsmål på jeres sociale medier.
Derfor ligger en stor del af rekrutteringsprocessen faktisk forud for, at en kandidat overhovedet sender en ansøgning afsted. Derfor er kandidatrejsen forlænget med hele 41% på bare få år. Den er blevet mere kompleks, og stille krav til dig som recruiter og virksomhed om at skulle vedligeholde samtlige kanaler og touchpoints.
Og det er netop den del af rekrutteringsprocessen, som er i fokus i recruitment marketing.
Forskellen på traditionel rekruttering og Recruitment Marketing
Du er helt sikkert bekendt med den traditionelle form for rekruttering. Det er den form for rekruttering, som man anvender på jobportaler som fx Jobindex.
Her arbejder man med en lineær kandidatrejse. Man laver et jobopslag, man indrykker det på jobindex, man venter på at modtage ansøgninger, man udvælger hvem der skal til samtale og så hyrer man den bedste kandidat. Men man tager slet ikke højde for hele før-ansøger fasen.
Findes der et rekrutteringsalternativ til Jobindex? Det kan du få svaret på lige her.
Recruitment Marketing referer til de strategier og taktikker, som en organisation bruger for at finde, tiltrække og engagere kandidater, før de søger et job. Der er altså tale om marketing mod potentielle kandidater i en ”før-ansøger-fase” bestående af 3 stadier: awareness, consideration og interest.
Det første stadie, awareness, har til formål at skabe eksponering og opmærksomhed omkring din arbejdsplads. Det næste stadie er consideration, som handler om at gøre potentielle kandidater nysgerrige på din arbejdsplads. Og det sidste stadie interest, som går ud på at skabe en reel interesse hos kandidaterne, som gør dem til mere kvalificerede ansøgere.

Idéen er, at tragten skal fyldes godt op med mange relevante ”leads” i toppen, som kan bearbejdes og ansættes på et tidspunkt. På den måde, er det ikke meget anderledes end det arbejde, som marketing laver, for at tiltrække nye kunder ved at skabe opmærksomhed for virksomhedens produkter eller services.
Recruitment Marketing er altså alt det forarbejde der sker, inden kandidaten sender sin ansøgning afsted.
Recruitment Marketing som en del af Talent Acquisition
Der er sket et fokus-skifte i rekruttering. Fra at fokusere på kortsigtede rekrutteringsbehov og brandslukning har virksomhederne nu fokus på at implementere mere langsigtede og effektive rekrutteringsprocesser. Og derfor begynder flere og flere virksomheder også at inkorporere marketingdisciplinen i deres people acquisition strategi.
Marketingværktøjer som branding, sociale medier, annoncer, video content, osv. har vist sig, at være essentielle, når der løbende skal bygges talent- eller people pipelines, fyldt med relevante kandidater, klar til at besætte ledige stillinger på alle niveauer i organisationen.
Bliv klogere på, hvordan at du kan styrke din rekruttering med vores 5 konkrete råd.
Fra push til pull
I den tradtionelle måde at rekruttere på, benytter du dig af ‘push-effekten’. Du ‘pusher’ dit budskab ud på diverse jobportaler og venter på at modtage ansøgninger.
En af begrænsningerne ved denne form for rekruttering er, at du kun når de kandidater, som er aktivt jobsøgende. Og nu, hvor vi har konstateret at ledigheden er rekordlav, så snævrer det din kandidatpulje betydeligt ind. Derudover, så er det en stationær proces og meget lidt agil, hvis man vil ændre på noget, efter at jobopslaget er lagt op på en platform.
I recruitment marketing er det modsat – her arbejder du nemlig med ‘pull-effekten’. I stedet for at ‘pushe’ dit budskab frem, så forsøger du at tiltrække potentielle kandidater gennem forskelligt content, der brander og viser din virksomhed, som en attraktiv arbejdsplads.
Det content markedsfører du løbende på udvalgte sociale medier for at skabe opmærksomhed, få flere følgere og skabe flere leads. Samtidig kan du opfordre eksisterende medarbejdere til at dele indholdet i deres egne netværk som selvfølgelig også genererer kandidater.
Læs hvordan LEGO House nåede 280.000 personer på de sociale medier med deres rekrutteringsvideo her.
Ved at bruge forskellige distribueringskanaler som fx sociale medier i din rekruttering, så udvider du også din kandidatpulje, fordi både aktive og passive jobsøgende er til stede på disse kanaler.
Rekruttering på sociale medier
En undersøgelse fra Ballisager viser, at 62% af alle danske virksomheder bruger minimum ét socialt medie til at rekruttere. Derfor er spørgsmålet heller ikke længere, om du skal bruge sociale medier til at rekruttere – men hvordan du bruger dem til din fordel i rekrutteringsprocessen.
Lad os se nærmere på nogle af de fordele der er, ved at bruge sociale medier i rekruttering.
DU NÅR BREDERE UD
Ved at bruge sociale medier til at kommunikere og markedsføre din virksomhed, når du længere ud med dine budskaber. På sociale medier har du den fordel, at dit indhold kan målrettes bestemte målgrupper. Det kan deles, likes og på andre måde interageres med.
Det er altså interaktivt på en helt anden måde end et almindeligt jobopslag. Og her kan de gode algoritmer hjælpe med at pushe dit indhold endnu længere ud.
Læs her hvordan SiteImprove brugte de sociale medier til at rekruttere 15 nye softwareudviklere.
DU TILTRÆKKER OGSÅ DE PASSIVE KANDIDATER
De bedste kandidater er formentlig allerede i job. Men ved at rekruttere på sociale medier kan du gøre opmærksom på din virksomhed og hvad I kan tilbyde kandidater, der ikke engang er jobsøgende.
Ved at rekruttere på sociale medier udvider du altså din kandidatpulje, fordi både aktive og passive jobsøgende er til stede på disse kanaler i modsætning til fx jobportaler og jobsider.
DU OPBYGGER ET ATTRAKTIVT EMPLOYER BRAND
På sociale medier har du mulighed for at positionere din virksomhed gennem forskelligt content. Du kan lave videoer og andet indhold, der fremhæver jeres virksomhed som en attraktiv arbejdsplads med dygtige medarbejdere, en god kultur og karrieremuligheder.
Og hvorfor er video god til employer branding? Video er det ultimativt bedst performende og højst konverterende medie i marketing. Hvis man altså bruger det rigtigt – samme gør sig også gældende i Recruitment Marketing.
Det er præcis ligesom i almindelig marketing, når brands skal overbevise forbrugerne om at købe lige netop deres sko. Du skal bare overbevise de bedste kandidater, om at de skal arbejde for lige netop din virksomhed.
Sådan kommer du bedst i gang med Recruitment Marketing
Lad os kigge på, hvordan du helt praktisk kommer i gang med at arbejde med recruitment marketing. Her kommer 5 tips til at kick-starte din proces:
Tip 1: Definér din idelle kandidat
Når man arbejder med marketing, er det vigtigt at kende sin kunde, ellers risikerer man at lave kommunikation, som ikke taler direkte til den målgruppe, man ønsker. Det samme gælder, når man arbejder med recruitment marketing.
Du skal undersøge og forstå din målgruppe, så du er sikker på, at du kommunikerer det rigtige indhold – på den helt rigtige kanal.
Start med at lave en kandidatpersona på den ideelle kandidat. Se på dine nuværende top-performers i virksomheden og undersøg, hvad de har brug for, for at de gør deres arbejde godt, hvad der motiverer dem og hvad der bekymrer dem.
Tip 2: Skræddersy dit indhold
Når du har defineret den ideelle kandidat, skal du i gang med at lave indhold.
Der er stor forskel på, om du skal rekruttere en ny SoMe-manager eller en IT-konsulent. Derfor skal du gøre dig nogle tanker om, hvordan din drømmekandidat gerne vil kommunikeres til, på hvilke medier de er til stede og hvilke budskaber, som de reagerer (positivt) på.
Er det vigtigt at vise et dynamisk arbejdsmiljø? Eller er det vigtigere at vise stemningsbilleder fra fredagsbaren? Eller måske er det vigtigt at lægge vægt på personalegoder såsom barsel og pension?
Tag bevidste valg i forhold indhold, formatet, tone of voice, medie osv. Kandidaterne er kræsne – så det handler om at gøre sig umage.
Se her, hvordan konsulenthuset Epista kom konsulentmyterne til livs med deres recruitment marketing content.
Tip 3: Lav et content map
Når du har fået styr på dit indhold, så skal du i gang med at planlægge det. Og det gør du bedst ved at lave et content map.
Et content map er, som navnet lyder, en kortlægning af indhold til recruitment marketing. Det giver dig et overblik over hvilket content, du skal bruge i hvilket stadie af kandidatrejsen.
Ved at fordele indholdet i faser sikrer du nemlig, at indholdet besvarer kandidaternes spørgsmål under hele kandidatrejsen på de platforme, hvor det vil være relevant for dem at befinde sig.
Tip 4: Brug de sociale medier til at opbygge jeres employer brand
Sociale medier er geniale til at fortælle de gode historier og nå ud til mange mennesker. Her kan du give jeres netværk og følgere indsigt i hvem I er og hvad I står for som virksomhed. I kan kommunikere jeres værdier, vision og kultur, så potentielle kandidater får øjnene op for jer og bliver interesserede i netop jeres arbejdsplads.
Få inspiration til rekrutteringsvenligt SoMe indhold lige her, hvor vi har samlet konkrete idéer til indhold der virker.
På den måde kan du virkelig udnytte de sociale medier som en platform til at opbygge et stærkt employer brand, der på sigt også vil styrke jeres rekruttering.
Tip 5: Inddrag jeres medarbejdere i kommunikation
Derudover er det også en fordel at inddrage jeres medarbejdere til at nå ud til flere mennesker. Vi lytter nemlig meget mere til vores netværk end vi gør til brands. Tidligere brugte man sit fysiske netværk, når man skulle søge et nyt job. Men i dag, er det lige så normalt at trække på sit online netværk i forbindelse med jobskifte.
Bliv inspireret af Fredensborg Kommune og hvordan de har inddraget deres medarbejdere i deres rekruttering. Se videocase her.
Hvad er Recruitment Marketing content?
I recruitment marketing kan du arbejde med mange forskellige former for content. Det kan eksempelvis være cases, testimonials, brand awareness videoer, og selvfølgelig også klassiske rekrutteringsvideoer.
Typisk er det content, der fremhæver de bedste sider af arbejdspladsen og kommunikerer et stærkt employer brand. Det er content, som også er visuelt lækkert, da det jo skal bruges til at tiltrække og engagere potentielle kandidater. Det skal simpelthen kunne “sælge” din arbejdsplads og vippe konkurrenterne af pinden.
Derfor er video det mest populære content format, når det kommer til recruitment marketing. Ja, faktisk bare i marketing generelt. Og det er der selvfølgelig en god grund til.
VIDEO CONTENT
Hvis et billede siger mere end 1.000 ord, så tænk på hvor meget en video kan fortælle. Et minut video lig med 1,8 millioner ord!
Et stillingsopslag på Jobindex er typisk et skriftligt opslag, der fylder omkring en A4 side. Det kan være en begrænsning, hvis du gerne vil fortælle flere ting på én gang.
Udover, at video generelt er et godt redskab til at få din målgruppes opmærksomhed, så fordøjer den menneskelige hjerne visuelt indhold 60.000 gange hurtigere end tekst.
Derfor kan du med video vise mange flere forskellige facetter af jeres arbejdsplads. I kan vise jeres medarbejdere, jeres fysiske omgivelser, forskellige arbejdssituationer, (stadig sobre) klip fra fredagsbaren, den hyggelige snak over kaffemaskinen osv.
Det betyder, at video både kan stå alene eller være et stærkt supplement til dine eksisterende opslag.
Video er også det absolut bedste format, når det gælder performance på sociale medier. På LinkedIn virker video langt bedre end tekst, da det skaber større opmærksomhed. Faktisk, så viser en LinkedIn undersøgelse, at brugen af video i gennemsnit giver 75% flere delinger end opslag uden video.
Få inspiration til hvordan du kan arbejde med video i din rekruttering her, hvor vi har samlet 3 forskellige eksempler på virksomheder, der har arbejdet effektivt med video content.
Bedre og mere kvalificerede kandidater
Valg af rekrutteringsmetode og kandidatrejse, har i sidste ende stor betydning for effektiviteten af jeres rekrutteringsproces.
Faktisk kan I effektivisere jeres rekruttering med op til 50% ved at bruge recruitment marketing. Og det sparer jeres HR afdeling for en masse tid og ressourcer, som de pludselig kan bruge på noget andet – eksempelvis onboarding.
Bliv klogere på hvilke HR analytics, du skal være opmærksom på, når du arbejder med Recruitment Marketing, så du kan gå fra mavefornemmelse til hardcore data her.
Recruitment marketing er altså en mulighed for at optimere og effektivisere jeres rekrutteringsproces, så I kan tiltrække flere og bedre kvalificerede medarbejdere.
Du har gennem hele processen engageret potentielle kandidater og kommunikeret til dem kontinuerligt. På den måde, har du snævret feltet mere og mere ind, så du til sidst kun står tilbage med dem, som oprigtigt er motiverede og interesserede i arbejde for din virksomhed.
Derfor vil kvaliteten af de kandidater, som du får til samtale, også være højere. Og samtalerne vil være bedre, fordi matchet er bedre.
Recruitment Marketing gør rekrutteringen nemmere og billigere
Nu tror du måske at recruitment marketing er dyrt eller kun er for store virksomheder med +5.000 ansatte. Det er dog langt fra sandheden.
At ignorere fordelene ved recruitment marketing, er til gengæld dyrt og enorm dårlig forretning. At fortsætte med at bruge penge på sponsorerede copy-paste jobopslag på jobplatforme og sociale medier uden en plan, er det samme som at smide penge ud ad vinduet.
Læg i stedet en plan for at komme så langt ud med dine budskaber som muligt, mål data og engager kandidater over længere tid. Det er dét, recruitment marketing handler om.
Din belønning vil være, at feltet af relevante kandidater til ledige jobs udvides markant, antallet af uopfordrede ansøgere stiger og kandidaternes brand awareness vil være langt højere, når du er i dialog med dem. Alt i alt gør det rekrutteringsarbejdet både lettere og meget billigere.
Læs mere om hvordan vi arbejder med recruitment marketing og vores strategiproces her.
Eksperter i Recruitment Marketing
I SEEKNSPEAK arbejder vi strategisk med både marketing og kommunikation i en rekrutterings- og employer branding kontekst. Det betyder, at vi er med hele vejen fra udvikling af strategi og koncept, produktion af video content til distribution på de sociale medier.
Vores fornemmeste opgave er, at udfordre fastgroede processer og ineffektive metoder. Det gør vi ved at nytænke hele den traditionelle rekrutteringsproces og arbejde proaktivt med recruitment marketing.
Og det behøver ikke tage flere år, før du kan se resultater med din recruitment marketing indsats. Derfor har vi udviklet en struktureret og effektiv proces, der i gennemsnit tager ca. seks måneder fra start til slut.
Vores proces er bygget op omkring fem overordnede faser: Mobilisering, Konceptualisering, Content produktion, Distribution og Evaluering. Læs mere om vores opbygning af en Recruitment Marketing proces her.

Skal vi også hjælpe dig med en strategi?
Ræk ud til os og hør mere om, hvordan vi kan skabe en effektiv og målrettet recruitment marketing strategi for din virksomhed.
Epista: Employer Branding video kom konsulentmyterne til livs
EPISTA: EMPLOYER BRANDING VIDEO KOM KONSULENTMYTERNE TIL LIVS
Epista er en konsulentvirksomhed dedikeret til at forbedre overholdelsen af lovgivningen i life science industrien. Som en konsulentvirksomhed er der en masse fordomme, og det er lige præcis dem, Epista gerne vil til livs. De er nemlig slet ikke gældende i Epista.

udfordringen
Vi tror langt mere på ægte mennesker end på brands og skuespillere. Det siger vel sig selv? På trods af det, er der stadig mange virksomheder, der sværger til det helt polerede glansbillede, når de skal tiltrække den dygtigste arbejdskraft.
Det første der popper op i hovedet, når vi taler om de helt store “corporate videoer” er vel droneskud, ting der springer i luften i slowmotion og den perfekte speaker med den helt rette dybde i stemmen? Og jovist, det kan også noget, men hvis du skal være helt ærlig, taler det så til dig på sådan et måde, at du tænker: “Her skal jeg f***** bare arbejde!”?
Vi kan ligeså godt være ærlige. Her i SEEKNSPEAK tror vi ikke en dyt på det. Og Epista var af helt samme overbevisning. Det var derfor de tog fat i os, da de skulle have produceret nyt autentisk Employer Branding materiale til deres hjemmeside.
Dét, at Epista er en anderledes spiller i life science branchen var et godt match til vores anderledes tilgang til Employer Branding.
Årsagen til at dette blev en kæmpe succes for både Epista og os ligger klart i vores tætte samarbejde fra start til slut.
“Kombinationen af en ny styrket visuel identitet, synliggøres af emotionelle selling points på sociale medier og brugen af videoer, har resulteret i et ret godt flow af kandidater, som bl.a. udtrykker, at de har fået et langt bedre indtryk af os som arbejdsplads. Vi vil uden tvivl benytte os mere af video i rekruttering fremover.”
Stinne Stenvig, People & Culture Manager at Epista
processen og løsningen
the mythbusters
Epista er en konsulentvirksomhed dedikeret til at forbedre overholdelsen af lovgivningen i life science industrien. Som en konsulentvirksomhed er der en masse fordomme, og det er lige præcis dem, Epista gerne vil til livs. De er nemlig slet ikke gældende i Epista.
Konceptet for den første video lå derfor lige til højrebenet. De tre mest udbredte myter om det at arbejde som konsulent kom i fokus:
Konsulenter arbejder hele tiden, er fuldstænding ene og alene om at løfte opgaven og bliver fanget i en kasse eller ét område, der ikke er til at komme ud af igen.
Og hvem er bedre til at banke de her myter til livs end konsulenterne selv? Korrekt! Ingen. Derfor møder vi i videoen Bobby (og han er altså ikke skuespiller!) der i bedste voxpopstil tager en runde i huset for at høre, hvordan konsulentlivet hos Epista egentlig er.

Resultatet
Resultatet er ikke til at tage fejl af. Kombinationen af arbejdet med den visuelle stil, et nyt karrieresite, aktiv vidensdeling omkring industrien og brugen af video, har gjort at interessen fra kandidater er steget. Kandidater fortæller nemlig at helhedsindtrykket af Epista som arbejdsplads er meget tydeligt, hvilket også er afspejlet i kvaliteten af kandidater.
”Thank you for the great collaboration. The results are super professional, visually interesting, and inspirational. And they definitely contribute great value to help us achieve our goals.”
Evi Larsen, Marketing & Communications Director at Epista
2 medarbejdertestimonials der styrker den samlede fortælling
I den første testimonial møder vi Hannah, der aldrig troede, at hun skulle blive konsulent. Det var altså lige indtil hun stødte på Epista.
Hør hendes historie i videoen.
Kan du ikke lide fika, så passer du ifølge Anders slet ikke ind i Epista.
Spøg til side! Til gengæld fortæller Anders’ historie ret meget om den kultur, der hersker i Epistas svenske afdeling.



Skal vi også hjælpe dig med en strategi?
Vi kan også hjælpe dig med en skræddersyet strategi, som kan få dig i mål med din rekruttering. Har du en specifik rekruttering, som du kan bruge nye øjne på, eller ønsker du overordnet sparring, så hører vi gerne fra dig.

Skal vi også hjælpe dig med en strategi?
Vi kan også hjælpe dig med en skræddersyet strategi, som kan få dig i mål med din rekruttering. Har du en specifik rekruttering, som du kan bruge nye øjne på, eller ønsker du overordnet sparring, så hører vi gerne fra dig.
Læs også

Basico: Junior og Senior Konsulenter
Basico vidste at det ikke var et quick fix at øge kendskabsgraden hos målgrupperne. Derfor planlagde de en længere indsats, som strækker sig frem til 2025. Der blev defineret personaer ud fra arketypemodellen og relaterede kernebudskaber.

Fredensborg Kommune: Et stærkt employer brand starter med en stærk EVP
Fredensborg Kommune kunne ikke finde nok kandidater til de mange forskellige ledige stillinger. Her valgte de, at video skulle være en del af løsningen.
3 eksempler på effektivt recruitment marketing content

3 EKSEMPLER PÅ EFFKTIVT RECRUITMENT MARKETING CONTENT
Der er mange måder at arbejde med recruitment marketing på. Men i sidste ende, hvis du gerne vil tiltrække og rekruttere de dygtigste kandidater, så skal du have styr på dit content.
Når du arbejder med content i recruitment marketing, så handler det i høj grad om at give kandidaterne et indblik i hvilken type arbejdsplads I er, hvad jeres værdier er, og hvad kan I tilbyde jeres medarbejdere både i form af karriereudvikling men også i lige så høj grad social stimuli.
Du skal altså fremhæve dét, som gør lige netop jer til en attraktiv arbejdsplads for nye medarbejdere, og som de ikke kan finde andre steder. For at bruge et klassisk markedføringsbegreb, kan man også sige, at I skal finde frem til jeres ‘unique selling points’.
Og den historie fortæller du bedst med video content.
Video content i recruitment marketing
Video er det mest populære content format, når det kommer til recruitment marketing. Ja, faktisk bare marketing generelt. Og det er der selvfølgelig en god grund til.
Video er nemlig det absolut bedste, når det gælder performance på sociale medier. På LinkedIn virker video langt bedre end tekst, da det skaber større opmærksomhed. Faktisk, så viser en LinkedIn undersøgelse, at brugen af video i gennemsnit giver 75% flere delinger end opslag uden video.
Få flere tips og tricks til hvordan du bedst tiltrækker og engagerer potentielle kandidater med recruitment marketing her.
Udover at video er et godt redskab til at få din målgruppes opmærksomhed, så fordøjer den menneskelige hjerne visuelt indhold 60.000 gange hurtigere end tekst.
Det vil sige, at du med video kan vise mange flere facetter af jeres arbejdsplads end du kan tekst eller billeder – tilsammen. Det giver dig også mulighed for at arbejde strategisk med forskellige budskaber og bruge dine videoer i forskellige sammenhænge.
3 recruitment marketing cases
Uanset om du vil skabe en stærk Employer Value Proposition eller at skabe større brand awareness, så har alt recruitment marketing content selvfølgelig det til fælles at tiltrække og engagere potentielle kandidater.
Her får du 3 forskellige eksempler på, hvordan du kan arbejde strategisk med recruitment marketing content i forhold til, hvilken historie du gerne vil fortælle dine potentielle kandidater.
1. Employer Branding
Helt kort går employer branding ud på at markedsføre sin arbejdsplads og sine medarbejdere over for potentielle medarbejdere. Det er en disciplin, der kun er blevet vigtigere i en tid, hvor konkurrencen om kvalificeret arbejdskraft er så stor, som den er i dag.
Arbejdet med employer branding handler om at påvirke folks opfattelse af din virksomhed, som en arbejdsplads i en positiv retning – altså dit employer brand. Det kan både være folk udenfor virksomheden fx stakeholders, kunder eller potentielle medarbejdere. Men det kan i lige så høj grad også være de mennesker, der allerede arbejder i virksomheden.
Læs mere om employer branding her og hvorfor det bør være et must i enhver virksomhedsstrategi.
Arbejdspladsen er med andre ord blevet et produkt i sig selv. I dag er det talenterne, der vælger arbejdspladsen – og ikke omvendt. Derfor er employer branding en vigtig faktor i nutidens rekruttering.
Epista: Employer branding kom konsulentmyterne til livs
Som en konsulentvirksomhed kan der være mange fordomme, og det er lige præcis dem, Epista gerne vil til livs i deres rekrutteringsvideo. Det er nemlig ikke noget, som de kan genkende i Epista.
Derfor bruger de employer branding til at afkræfte nogle udbredte myter, om det, at arbejde som konsulent. Det gør de ved at inddrage deres konsulenter og få dem til at besvare nogle spørgsmål omkring deres rolle og Epista som arbejdsplads. Spørgsmål, som potentielle kandidater formentlig ønsker svar på i den anden ende.
Læs meget mere om Epista i vores casestudy lige her, hvor du også kan se deres medarbejdertestimonials.
2. Employer Value Proposition (EVP)
Employer value proposition, også kaldet EVP, dækker over de egenskaber, som gør din arbejdsplads unik. Det er forskellige budskaber, der favner de overordnede fordele og styrker, som din virksomhed gerne vil profilere sig på som arbejdsplads.
EVP’en kan altså både rumme funktionelle og emotionelle argumenter og man kan sige at den er med til at kommunikere arbejdspladsens ‘identitet’. De emotionelle fordele er særligt vigtige i en EVP sammenhæng, i og med at de funktionelle vilkår på mange arbejdspladser efterhånden ligner hinanden mere og mere (løn, pension, teknologi ect). Så dér hvor din virksomhed virkelig kan adskille sig fra konkurrenterne, er på jeres identitet, kultur, værdier og medarbejdere.
Det er på den måde et strategisk værktøj, der ofte er funderet i en employer branding indsats, fordi det inddrager jeres medarbejdere og sætter menneskeord på hvorfor, at jeres arbejdsplads er et godt sted at arbejde.
Fredensborg Kommune: Et stærkt employer brand starter med en stærk EVP
Fredensborg Kommune har skabt en rekrutteringsvideo med fokus på en stærk EVP. Her fremhæver de, hvorfor det er helt unikt at arbejde i lige præcis i Fredensborg Kommune. De har nogle stærke kernebudskaber, og de brander både medarbejdere og institutionerne. På den måde lykkes de med at differentiere sig fra nabokommunerne.
Dyk ned i vores case med Fredensborg Kommune her, hvor du kan følge hele deres proces på tæt hold.
3. Brand awareness
Brand awareness er et udtryk fra marketing, der henviser til, hvor godt kunderne eller forbrugerne kender og kan genkende dit varemærke og dine produkter. Og det gør sig også gældende i recruitment marketing, når det handler om hvor godt potentielle medarbejdere kender dit employer brand.
En høj brand awareness gør, at kandidaterne automatisk forbinder dit brand med bestemte værdier. Og undersøgelser viser, at jo bedre brand awareness du har, jo bedre er kvaliteten af de kandidater du tiltrækker.
Derfor kan det være en stor fordel at arbejde med brand awareness, hvis I oplever at kandidaterne ikke rigtig kender jeres brand eller hvis de er forvirrede over hvad det egentlig er I gør. Så skal du i gang med at opbygge og pleje jeres omdømme som en god arbejdsgiver. Det kan du fx gøre gennem content.
Brand awareness er ikke kun vigtigt for at markedsføre dit brand og skabe større opmærksomhed omkring det, men det er også vigtigt i forhold til at skabe bedre relationer gennem tillid og omdømme – også til potentielle kandidater.
Basico: Brand awareness gennem rekrutteringsvideo
Mangel på talent bremsede væksten i niche konsulenthuset Basico. Kendskabet til Basico var nemlig begrænset hos målgrupperne. Med en rekrutteringsvideo, baseret på Basicos kernebudskaber, fik flere kandidater øjnene op for de muligheder Basico kunne tilbyde, samt hvordan virksomheden differentierer sig fra de konkurrerende konsulenthuse.
Læs mere om Basico her og bliv inspireret af deres måde at koble brand awareness og rekruttering.
In-house video afdeling
Vi har vores egen in-house kreative afdeling med fotografer, videoproducere, grafiske designere og klippere, hvilket betyder, at vi selv konceptudvikler, producerer, og udarbejder alle former for kreative materialer med specifikt fokus på rekruttering, talent attraction og employer branding.
Se her, hvordan vores recruitment marketing proces foregår fra start til slut.
Og når vi producerer content og video, er det vigtigste for os, at det ikke kun fungerer som rekrutteringsmateriale. Vi udvikler og skaber content, der kan fungere med forskellige formål, på forskellige kanaler og samtidig kan styrke jeres employer brand. Og så tænker vi naturligvis altid holdbarhed ind i vores løsninger, så du kan bruge dit content igen og igen.

SKAL VI SAMMEN STYRKE DIT EMPLOYER BRAND?
Uanset hvad dit behov er, står vi klar til om hjælpe dig – om det er en rekrutteringsvideo, medarbejdertestimonial eller den helt store strategiske indsats.
Book et uforpligtende møde (fysisk eller online) med os, så tager vi et kig på, hvordan I performer på jeres kanaler og definerer jeres udfordringer og potentialer.
Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive til os i chatten, hvis du har spørgsmål.
NTT-Business Solutions: Rebranding
NTT DATA Business Solutions:
Rebranding
Udfordringen
Itelligence er med 350 antal ansatte en af SAP’s største globale partnere. Selskabet har i flere år været en del af tyske NTT Data, der er en af verdens største SAP-partnere med en årlig omsætning på mere end en milliard euro og beskæftiger omkring 10.000 medarbejdere verden over fordelt på 30 kontorer.
Som et led i en større rebranding af koncernen, skiftede Itelligence navn til NTT Data Business Solutions. pr. 1. april 2021. Og en re-branding var i gang.

Rebrandingens er et skridt i et større globalt vækstinitiativ, der bl.a. betyder bedre vidensdeling og synergier indenfor NTT DATA Group, til gavn for både kunder og medarbejdere. Det var ikke kun navnet der blev skiftet ud. Virksomheden flyttede samtidig fra deres gamle kontor i Hvidovre til et lækkert nybygget domicil i Valby, der var med til at pointere den vigtige milepæl.
Virksomheden var bevidst om at IT konsulenter i branchen vidste hvad Itelligence navnet stod for, og at man ikke nødvendigvis kunne sige det samme om NTT DATA. Det krævede altså en dedikeret employer branding indsats, hvis de fortsat skulle kunne tiltrække talentfulde IT folk m.fl. til virksomhedens store vækst.

Processen & løsningen
IT konsulenter er en meget ombejlet race, der efterhånden er svær at imponere. Der var derfor især tre områder, som employer brandingen skulle adressere. Udover de vigtigste USP’er, skulle virksomhedens imponerende footprint og karrieremuligheder stå tydeligt frem. Derudover er der en usagt fordom om at IT er kedeligt.
“Her har vi konsulenter med hjerne og hjerte. Og det vil vi gerne vise.” – sagde deres Head og People.
Og konceptet ”Konsulenter med hjerne og hjerte” blev født. I stedet for at tale om selve arbejdsopgaverne, flyttede fokus i stedet om de fantastiske historier, konsulenterne er og hvad der netop har formet dem som mennesker.
Produktet blev til flere videoer, hvor udvalgte konsulenter, med helt særlige historier, fortalte om deres største bedrifter, passioner og drømme.
Formålet var at give seeren og evt. potentielle kommende NTT DATA-medarbejdere en følelse af overraskelse, nysgerrighed og interesse. Og at nedbringe myten om at “IT Konsulenter er kedelige”.
Budskabet om at konsulentlivet er en livsstil med et meningsfyldt arbejde, blev leveret af medarbejderne på en meget hjertevarm, personlig og autentisk måde.

REsultatet
Kampagnen blev lanceret på SoMe lige før sommeren 2021, midt under en pandami. Alligevel resulterede det i en 75% stigning i ansøgninger.
Kendskabet til NTT DATA Business Solutions er generelt steget, hvilket kan mærkes når virksomheden er i dialog med kandidater, som ofte meddeler at de har set en eller flere af employer branding videoerne, inden de søgte job. Det har bl.a. betydet at det har været lettere at tiltrække de efterspurgte SAP-konsulenter, softwareudviklere og projektledere. Også internt har kampagnen medført smil på læben og stolthed blandt medarbejderne, da de kan spejle sig i fortællingerne og deres kolleger.
Hele kampagnen har indirekte rystet organisationen sammen så vellykket, at virksomheden nu ønsker at lave lignende tiltag i resten af deres Nordiske afdelinger.
Skal vi også hjælpe dig med en strategi?
Vi kan også hjælpe dig med en skræddersyet strategi, som kan få dig i mål med din rekruttering. Har du en specifik rekruttering, som du kan bruge nye øjne på, eller ønsker du overordnet sparring, så hører vi gerne fra dig.
Rudersdal Kommune: Dagtilbudschef tager strategisk greb om rekruttering
En strategisk investering på Rudersdal Kommunes rekrutteringsudfordringer

UDFORDRINGEN
I forbindelse med nye krav til minimumsnormeringer, som skal sikre øget kvalitet i daginstitutionerne, blev der i 2021 iværksat et pilotprojekt, som skulle tage kampen op om ressourcerne på det hårdt pressede dagtilbudsområde.
Samtidig skete der en løbende vækst i tilflyttere til den nordsjællandske kommune, hvilket øgede behovet for institutionspladser og dermed flere hænder.
Tidligere rekrutteringsindsatser gav få eller ingen resultater. Rudersdal Kommune stod tilbage med en oplevelse af at jobmulighederne ikke kom langt nok ud til de ønskede målgrupper. Når de slog jobs op på traditionel vis, kom der ikke nok ansøgere, og til de stillinger, hvor der kom ansøgere, var kvaliteten mangelfuld.
Flere stillinger var derfor nødvendige at genopslå pga. manglende kvantitet og kvalitet. Manglen på ressourcer og de øgede krav satte de eksisterende medarbejdere under ekstra pres. Derfor besluttede dagtilbudschef Kirsti Schou Tornøe, at der var behov for en gennemgående, radikal ændring.
Processen & løsningen
I samarbejde med SEEKNSPEAK blev der iværksat nye, langsigtede og proaktive initiativer, med ét simpelt formål: at gøre det nemmere at tiltrække flere kvalificerede kandidater til Rudersdal Kommunes 42 institutioner.
Det var tydeligt at projektet skulle inkludere en skarp EVP-strategi, content produktion og målrettet distribution.
Til at mobilisere indsatsen og engagere relevante ledere og beslutningstagere på området, arrangerede vi en række workshops med flere formål. For det første, var det vigtigt at sikre, at initiativerne blev forankret helt ude i de enkelte dagtilbud. Samtlige ledere deltog derfor i workshops, hvor de målrettet arbejdede med at forstå deres og kommunens employer value proposition (EVP), kernebudskaber, målgrupper, kandidatoplevelse, personlig branding samt fik hands-on viden til at arbejde selvstændigt med bl.a. video i deres dagligdag.
På baggrund af output fra disse workshops blev kernebudskaber defineret på tværs af dagtilbud. Hertil fulgte en inspirationshåndbog med specifikke guides til lederne, for at skabe en rød tråd i al kandidatrettet kommunikation, som skal sikre at Rudersdal kommer på kandidaternes lystavle.
Derudover produceres der en række video content, bl.a. employer branding- og rekrutteringsvideoer målrettet pædagoger, pædagogstuderende, ledere og sporskifte-kandidater. De har til formål at skabe opmærksomhed, øge kendskabsgraden og tiltrække kandidater via bl.a. sociale medier.
For at undgå at ny trafik (læs: potentielle kandidater) herfra drukner på kommunens jobside, blev der udarbejdet en dedikeret og mere rammende landingside og jobunivers med information og visuelle virkemidler i øjenhøjde med målgruppen. Ved at vise autenticitet og personlighed i tiltrækningsfasen, kombineret med en bedre og simplere kandidatoplevelse var målet, at skabe de bedste forudsætninger for kandidaterne, så de fremadrettet søger de ledige stillinger.
”Seeknspeak har blandt andet faciliteret workshops for vores ledere om employer branding, kernebudskaber og brugen af video. Det har været enormt inspirerende og alle workshops er faciliteret i øjenhøjde med deltagerne, for hvem meget af dette er ny viden. Vores ledere er gået hjem med gå-på-mod og en masse ny inspiration til at prøve nye rekrutteringstiltag af. De er også gået hjem med input til, hvordan de i personalegruppen kan arbejde med employer branding i de specifikke børnehuse.”
Marie Overgaard Bering, Kommunikationskonsulent
RESULTATER
Succeskriteriet var, at styrke dagtilbudsområdets positionering og differentiering i forhold til omkringliggende kommuner. I skrivende stund har projektet været i gang i 24 måneder og har allerede vist en positiv effekt på flere fronter. Organisationen er blevet kollektivt mobiliseret og fået et fælles sprog omkring dagtilbuddenes EVP og kernebudskaber.
Blandt de ansatte har det skabt gejst, håb og lyst til at udskifte ineffektive metoder med nye, mere engagerende metoder. Og det har allerede givet resultater i form at øget omtale på sociale medier, en fordobling i antal visninger, 49% flere ansøgninger og antallet af ledige stillinger er faldet til en fjerdel. Ved kontinuerligt at give et ærligt og appellerende billede af Rudersdal Kommune som arbejdsplads, er det forventet, at se en fortsat målbar effekt af indsatsen som vi har døbt ”Rudersdal-metoden”.

”Seeknspeak har en meget professionel tilgang til, hvordan man arbejder med recruitment marketing. Vi havde brug for et bureau, der kunne hjælpe os med at lægge en strategi, udarbejde og distribuere content og samtidig give os løbende sparring på de tiltag, vi iværksætter. Vi har lige siden vores første møde følt os i meget trygge hænder.”
Kirsti Schou Tornoe, Dagtilbudschef


Skal vi også hjælpe dig med en strategi?
Vi kan også hjælpe dig med en skræddersyet strategi, som kan få dig i mål med din rekruttering. Har du en specifik rekruttering, som du kan bruge nye øjne på, eller ønsker du overordnet sparring, så hører vi gerne fra dig.

Basico: Junior og Senior Konsulenter
Basico: Konsulenthus med vækst- og rekrutteringsambitioner
Når Branding og Employer Branding går hånd i hånd.
udfordringen
Basico er en førende konsulentvirksomhed, der leverer driftsydelser til CFO’en, økonomifunktionen og andre supportfunktioner. Virksomheden blev etableret i 2003 af to partnere og tæller i dag mere end 200 konsulenter, partnere og supportmedarbejdere.
I en årrække har Basico arbejdet på et større branding initiativ, som tog udgangspunkt i den eksterne positionering.
I samarbejde med deres kommunikationsbureau, blev der lavet en ny hjemmeside, den visuelle identitet blev optimeret og kommunikationen strømlignet fra Basicos platforme.
I tråd med en styrket kommerciel branding, så de det nødvendigt og naturligt at opruste på deres Employer Branding, for at kunne imødekomme en stigende efterspørgsel på deres konsulentydelser.
Målgrupperne dækkede både junior og senior talenter indenfor Finance og IT. To områder, som er yderst svære at rekruttere til.
Samtidig var udfordringen, at kendskabet til Basico var begrænset hos målgrupperne. Derfor var der først og fremmest et stort behov for at gøre kandidater opmærksom på Basico og de muligheder virksomheden kan tilbyde, herunder en klar differentiering fra de konkurrerende konsulenthuse.
Processen & Løsningen
Basico vidste at det ikke var et quick fix at øge kendskabsgraden hos målgrupperne. Derfor planlagde de en længere indsats, som strækker sig frem til 2025. Der blev defineret personaer ud fra arketypemodellen og relaterede kernebudskaber.
På baggrund af dette, blev der lagt en strategi for udarbejdelsen og distributionen af oplysende og engagerende content til formålet. Stilen skulle være enkel og professionel, tro mod Basicos visuelle identitet og tone of voice. Budskaberne skulle være korte og præcise. Og så skulle der sættes fokus på medarbejderne og den høje trivsel, som kan være en udfordring i branchen.
Derfor blev testimonials fra medarbejderne bærende elementer i employer branding produktionerne for at vise diversitet og det hele menneske. Employer branding indsatsen dækkede over en samlet Employer Branding video, tre specifikke rekrutteringsvideoer, en række testimonials og korte snippets – alle til at understøtte Basicos karriereunivers med storytelling og autenticitet.
Derudover inkluderede strategien en målrettet distribution og annoncering af content på Basicos kanaler under taglinen:
”Motiveret af udfordringer. Forbundet af mennesker.”

”Lige fra dag et har SEEKNSPEAK gjort en stor indsats for at sætte sig ind i vores forretning og sørget for, at de videoer, vi har fået produceret, kommer til at spille sammen med eksisterende materialer. Vi får altid sparring med kvalitet, når vi gerne vil tænke nyt og bliver også udfordret på de ideer, som vi selv kommer med. Sammen kommer vi frem til de bedste løsninger.”
Trine Krogh Krarup, Marketingchef
resultatet
Samlet set har den kommercielle branding og employer branding indsats haft den ønskede effekt. Et godt fundament med en gennemført visuel identitet, gennemgående kernebudskaber og kampagner på SoMe, samt et personligt og levende karriereunivers, har bidraget til en klar stigning i kendskabet til Basico.
De kandidater, som er kommet i spil, melder at de har set videoerne og er blevet meget klarere på deres karrieremuligheder hos Basico – det gælder særligt de yngre konsulenter. Selvom det fortsat er en generel udfordring at rekruttere konsulenter og specialister, har Basico opnået en fordobling i antal ansøgere, siden kampagne launch. Heraf er der sket en 200% stigning i antal kvalificerede kandidater, som nu proaktivt vælger Basico som arbejdsplads. Derfor fortsætter Basico med produktion af employer branding content og målrettede kampagner på sociale medier.
”Vi har efterhånden fået produceret en hel række videoer – og vi er slet ikke
færdige endnu.”
Trine Krogh Krarup, Marketingchef


Skal vi også hjælpe dig med en strategi?
Vi kan også hjælpe dig med en skræddersyet strategi, som kan få dig i mål med din rekruttering. Har du en specifik rekruttering, som du kan bruge nye øjne på, eller ønsker du overordnet sparring, så hører vi gerne fra dig.
Læs også

Fredensborg Kommune: Et stærkt employer brand starter med en stærk EVP
Fredensborg Kommune kunne ikke finde nok kandidater til de mange forskellige ledige stillinger. Her valgte de, at video skulle være en del af løsningen.

Krak: Brand Awareness gennem rekrutteringsvideo
De fleste kender nok mest Krak som en af Danmarks ældste søgetjenester, men i dag er Krak også et…
Fredensborg Kommune: Et stærkt employer brand starter med en stærk EVP
FREDENSBORG KOMMUNE: Et stærkt EMPLOEYER brand Starter med en stærk EVP
Fredensborg kommune i Nordsjælland er bl.a. kendt for deres smukke natur og rige kulturliv. De havde et ønske om et større kendskab til de mange karrieremuligheder på dagtilbudsområdet. I denne case kan du læse om, hvordan Fredensborg Kommune brugte video og distribution som bærende element i tiltrækningen af pædagoger til kommunen.

udfordringen
Ligesom landets øvrige kommuner oplevede Fredensborg Kommune store udfordringer med rekruttering til dagtilbudsområdet. Ressourcerne på dagtilbudsområdet kunne ikke følge med det stigende behov.
De traditionelle jobopslag gav ikke nok kandidater til de mange ledige stillinger. Jobopslagene fik meget få ansøgninger, hvis nogen, og blev også ofte genopslået. Kommunen ønskede derfor at gå nye veje, hvor bl.a. video skulle være en del af løsningen.
processen & løsningen
Vi har vurderet, at kommunens dagtilbudsområde som arbejdsplads skulle brandes bedre, så det blev tydeligere for kandidater hvordan kommunen differentierede sig ift. fokusområder, faglighed, diversitet og ledelse. Vi vidste at netop disse parametre var betydningsfulde for målgruppen, efter at have talt med flere pædagoger.
Kommunes dagtilbudsområde består af hele 4 bysamfund og 28 institutioner. Der var altså behov for at de mange rekrutterende ledere fik et fælles sprog, så der var en rød tråd i budskaberne, når de skulle ud og rekruttere.
Derfor blev områdeledere og udvalgte medarbejdere samlet til et fælles kick-off for indsatsen. Udover et inspirationsoplæg om nye rekrutteringsmetoder og øvelser i brugen af video i dagligdagen, var det primære fokus at få udarbejdet en Employer Value Proposition (EVP) også kaldet et medarbejderværditilbud på godt gammel dansk.
Deltagerne arbejdede sammen om at få sat ord på bl.a. hvorfor arbejdet i netop Fredensborg Kommune var unikt, hvad de var særligt stolte af, hvad de værdsatte og hvem deres vigtigste målgrupper var.
Det udmøntede sig til nogle stærke kernebudskaber, der klædte deltagerne på til at kunne brande sig selv og institutionerne bedre og dermed differentiere sig fra nabokommunerne.
Læs mere om vores recruitment marketing proces her.

“På workshoppen fik deltagerne en rigtig god fornemmelse for egne kernefortællinger, målgrupper og inspiration til hvordan målgrupperne nås. Ded gik derfra med konkrete idéer til nye branding- og rekrutteringstiltag, som der siden er handlet på. Og det har givet mærkbare resultater allerede.”
Marianne Ingeholm Larsen,
Fredensborg Kommune

resultatet
De identificerede kernebudskaber blev efterfølgende bærende i manuskriftet til selve rekrutteringsvideoen. Allerede 1 time efter videoen var delt og jobopslaget gik live, kom den første ansøgning. Der blev desuden arbejdet videre med de konkrete idéer til branding og rekrutteringstiltag, som deltagerne fik på workshoppen. Det har givet mærkbare resultater siden i form af en skarpere profil, strømlignet kommunikation og et mere kvalificeret kandidatflow.
Tilgangen er blevet så godt taget i mod at kommunen har prioriteret også at rulle det ud på dagplejeområdet i starten af 2022. Casen er under produktion.
Skal vi også hjælpe dig med en REKRUTTERINGSstrategi?
Vi kan også hjælpe dig med en skræddersyet strategi, som kan få dig i mål med din rekruttering. Har du en specifik rekruttering, som du kan bruge nye øjne på, eller ønsker du overordnet sparring, så hører vi gerne fra dig.

Læs også

Gentofte Kommune: Rekrutteringsvideo med Fokus på fagligt engagement
At rekruttere sygeplejersker til plejehjem er ikke nemt. Det kunne Jægersborghave skrive under på og valgte derfor at skyde en rekrutteringsvideo…

Geismars Væverier: Når rekruttering bliver til branding
Ulrik valgte at investere i en usædvanlig rekrutteringsindsats for samtidig at høste en afledet effekt på sin branding. Derfor skabte vi en rekrutteringsvideo for Geismars Væverier.
3 tips til at tiltrække kandidater med recruitment marketing
3 TIPS TIL AT FINDE OG TILTRÆKKE DE RIGTIGE KANDIDATER MED RECRUITMENT MARKETING
At finde de rigtige kandidater er en svær opgave. For så derefter at tiltrække dem og give dem lyst til at sende en ansøgning afsted, er en endnu svære opgave. Men ikke med recruitment marketing.
Rekrutteringsmarkedet er i dag et meget konkurrencepræget marked. Derfor bliver du nødt til at ligge hjernen i blød for at komme op med de gode og kreative idéer. Det er afgørende at skille sig ud og vække en nysgerrighed hos kandidaterne. Hvorfor skal de arbejde for lige netop dig? Hvad gør jeres arbejdsplads federe end de andre?
Det er overvejelser, som du er nødt til at gøre dig, hvis du vil være med i konkurrencen om de dygtigste kandidater.
For uanset, om du leder efter medarbejdere på diverse jobportaler eller på sociale medier, så er god rekruttering altså ikke noget, man kommer sovende til.
Derfor har vi skrevet denne artikel, hvor vi giver vi dig 3 helt konkrete tips til, hvordan du finder og tiltrækker drømmekandidaterne med recruitment marketing.
1. Skræddersy dit rekrutteringsforløb
Hvem ville være det perfekte match til stillingen?
Det er noget af det første, som du bør overveje i din rekrutteringsproces. Det er nemlig vigtigt i forhold til, hvordan du skal kommunikere bedst og mest effektivt til potentielle kandidater, så du ikke risikerer at ansætte de forkerte.
Du skal undersøge og forstå din målgruppe, så du er sikker på, at du kommunikerer det helt rigtige indhold – på den helt rigtige kanal.Og det kræver en dedikeret indsats.
Der er nemlig stor forskel på, om du skal rekruttere en ny SoMe-manager eller en IT-konsulent. Derfor skal du gøre dig nogle tanker om, hvordan din drømmekandidat gerne vil kommunikeres til, på hvilke medier de er til stede og hvilke budskaber, som de reagerer (positivt) på.
Er det vigtigt at vise et dynamisk arbejdsmiljø? Eller er det vigtigere at vise stemningsbilleder fra fredagsbaren? Eller måske er det vigtigt at lægge vægt på personalegoder såsom barsel og pension?
Du skal simpelthen undersøge, hvad din ideelle kandidat gerne vil have i en fremtidig arbejdsplads. Og så skal du sælge varen.
På den måde, kan det være en stor fordel at skræddersy rekrutteringsforløbet til den specifikke kandidat. Tag bevidste valg i forhold til indhold, format, tone of voice, medie osv. Kandidaterne er kræsne! Derfor skal du gøre dig umage, for at blive taget i betragtning.
Husk på, at du ikke skal ramme alle. Du skal kun ramme relevante potentielle kandidater og derfor skal du kommunikere personligt til dem. Det handler nemlig ikke om at nå så mange kandidater som muligt, men om at nå de(n) helt rigtige.
2. Kommuniker til potentielle kandidater på sociale medier
Sociale medier er både et værktøj til at finde kandidater i form af annoncering og segmentering. Men det er også effektivt til at tiltrække nye kandidater og engagere dem gennem relevant indhold.
På sociale medier kan du give jeres netværk og følgere indsigt i hvem I er og hvad I står for som virksomhed. I kan kommunikere jeres værdier, vision og kultur, så potentielle kandidater får øjnene op for jer og bliver interesserede i netop jeres arbejdsplads.
Rekruttering på sociale medier kaldes også for social rekruttering eller recruitment marketing. Få helt styr på de to begreber lige her, og hvordan du får mest muligt ud af recruitment marketing.
Det handler i høj grad om at brande jer, som en attraktiv arbejdsplads og fokusere på jeres employer branding.
Alle virksomheder har noget at byde på. Det kan være, at I har en god humor på kontoret, et højt fagligt niveau eller måske I kan prale af at have en 4-dages arbejdsuge. Det handler om at fremhæve det, som gør jeres arbejdsplads til noget unikt.
Og der er særligt en ting, som lokker nye medarbejdere til. Fortællingen om andre medarbejdere. Det er vigtigt, at I viser jeres medarbejdere frem og skaber en fortælling om dem, hvorfor deres arbejde er meningsfyldt, og hvilke muligheder der er, for at udvikle sig.
Derudover er det også en fordel at inddrage jeres medarbejdere til at nå ud til flere mennesker. Vi lytter nemlig meget mere til vores netværk end vi gør til brands. Tidligere brugte man sit fysiske netværk, når man skulle søge et nyt job. Men i dag, er det lige så normalt at trække på sit online netværk i forbindelse med jobskifte.
På den måde kan I virkelig udnytte de sociale medier som en platform til at kommunikere til nye potentielle kandidater – uden at det føles som rekruttering.
Rekrutteringsvenligt indhold på sociale medier afhænger selvfølgelig af, hvilket socialt medie I er til stede på. LinkedIn fx er et professionelt medie med fokus på faglighed, kompetencer, resultater og referencer. Her er det oplagt at lave indhold om thought leadership og vidensdeling, men det fungerer også rigtig godt til opslag om og af jeres medarbejdere.
I sidste ende handler det om at finde en god balance mellem fagligt og socialt indhold. Og vigtigst af alt, skal det altid være relevant og af høj kvalitet. Vi har samlet lidt inspiration i form af konkrete idéer til, hvad vi mener, er rekrutteringsvenligt indhold:
– Nyheder om nye initiativer og begivenheder
– Gode råd og guides inden for jeres fagområde
– Medarbejderportrætter, præsentationer af nye medarbejdere og fejring af de eksisterende, fx jubilæer eller særlige fremhævelser
– Resultater, som I har opnået – og resultater, der gør jeres medarbejdere stolte
– Kundecases – hvem arbejder I sammen med, på hvilke projekter og med hvilket formål?
– Konferencer, besøg, efteruddannelse etc.
– Hverdagssituationer, billeder/videoer eller quotes af hverdagen i jeres virksomhed. Fx fælles fredags-morgenmaden, løbeklubben, børn-med-på-arbejde dagen osv. Noget der implicit viser jeres kultur og værdier.
Og selvfølgelig, indhold om jeres åbne stillinger
Læs meget mere om, hvordan du kan rekruttere effektivt på de sociale medier her.
3. Brug video i din rekruttering
På sociale medier har du uendeligt mange muligheder for at skabe engagerende og visuelt indhold, som kan give din virksomhed mere opmærksomhed.
Det stigende antal brugere på sociale medier gør, at både virksomheder og private desperat kæmper om brugerens tid. Og vi er blevet mere kræsne. Vi stopper nemlig ikke op for hvem og hvad som helst.
Derfor handler det om at skabe relevant indhold, der skiller sig ud fra mængden og vækker potentielle medarbejderes interesse. Såkaldt “scroll stopper contents”.
Det skal selvfølgelig være indhold, som matcher hvem I er som virksomhed og hvem I gerne vil tiltrække. Det kræver, at I bruger de helt rigtige kneb. Men hvordan gør man lige det?
Video, video og mere video.
Ja ja, vi er også biased på netop dette emne, for vi elsker video (hvis nogen skulle være i tvivl). Men faktum er, at vi simpelthen ikke kan komme udenom, at video er det absolut bedste, når det gælder performance på sociale medier. Video er statistisk set det mest engagerende indhold på sociale medier og noget af det indhold, der konsumeres absolut mest.
Der er altså noget om snakken. På LinkedIn virker billeder og video langt bedre end tekst, da formaterne skaber større opmærksomhed. Faktisk, så viser en LinkedIn undersøgelse, at brugen af video i gennemsnit giver 75% flere delinger end opslag uden video.
Du kan selvfølgelig købe videoproduktion ude i byen (eller hos os), men du kan altså også komme langt med gå-på-mod og din smartphone. Videoer behøver nemlig ikke altid være store forkromede produktioner.
Og nu kan du måske godt sidde tilbage og tænke “Jamen I har jo lige sagt, at indholdet skal være af høj kvalitet, og jeg er amatør med video?” Men, bare rolig – vi kan berolige dig med, at det i de fleste tilfælde er bedre at vise, at jeres arbejdsplads er et godt sted at være. Og det kan sagtens være gennem korte videoer af jeres hverdag eller fx talking heads, hvor en af jeres medarbejdere stiller sig foran kameraet og taler.
Faktisk så viser flere undersøgelser, at knap 2/3 foretrækker en video på under 60 sekunder. Derfor kan det virke lige så stærkt med enkelte håndholdte produktioner, så længe autenticiteten er i top og budskaberne er ægte.
Et lille tip: Langt de fleste mennesker ser videoer på deres mobil – og de ser dem uden lyd på (faktisk hele 86% af os). Derfor er det vigtigt, at få lagt undertekster på alt jeres videoindhold, så budskaberne når seeren, også uden lyd.
Med recruitment marketing er det altså en fordel at undersøge, hvem din ideelle kandidat faktisk er, så du kan skræddersy rekrutteringsforløbet og sikre personlig kommunikation. Du skal være proaktiv og kommunikere til potentielle kandidater på sociale medier, så de en dag konverterer til nye medarbejdere. Og du skal bruge video, så dit indhold kan blive opdaget, set og delt.
Så hvis du vil blive bedre til at finde og tiltrække de bedste kandidater og samtidig skille dig ud i konkurrencen, så er svaret ganske enkelt: recruitment marketing.
Vil du høre mere om recruitment marketing og hvordan du kan lave en ud-over-det-sædvanlige rekrutteringsstrategi, der sikrer dig de allerbedste kandidater – så ræk ud til os her.
Bedste rekrutteringsalternativ til Jobindex
DET BEDSTE REKRUTTERINGSALTERNATIV TIL JOBINDEX
De fleste af os foretrækker at søge et job hos en virksomhed eller en organisation, som vi opfatter, som et godt sted at være. Enten fordi vi kender nogen, der arbejder der, eller fordi vi har fulgt virksomheden på de sociale medier.
Vil du tiltrække de dygtigste medarbejdere, skal du derfor være knivskarp til at fortælle den gode historie om jeres arbejdsplads og jeres medarbejdere.
At markedsføre sin arbejdsplads og tiltrække kandidater gennem sociale medier kaldes for Recruitment Marketing. Og da kandidaters adfærd har ændret sig og nu minder mere om forbrugeres, er den traditionelle kandidatrejse forlænget med intet mindre end 41%. Derfor er Recruitment Marketing blevet et vigtigt værktøj i kampen om kandidaterne.
Den moderne kandidatrejse er 41% længere end tidligere
Du er helt sikkert bekendt med den traditionelle form for rekruttering. Det er den form for rekruttering, som man anvender på jobportaler som fx Jobindex.
Her arbejder man med en lineær kandidatrejse. Man laver et jobopslag, man indrykker det på jobindex, man venter på at modtage ansøgninger, man udvælger hvem der skal til samtale og så hyrer man den bedste kandidat.
Bum.
Men hvad med hele processen inden?
Faktisk så ligger der en lang før-ansøger fase i en rekrutteringsproces, som er startet længe før du overhovedet går i gang med at lave et stillingsopslag. Måske endda længe før behovet for en medarbejder opstår. Der er tale om en løbende indsats med at påvirke kandidaters opfattelse af din arbejdsplads, inden du overhovedet har brug for at ansætte.
I dag er der nemlig stor konkurrence om de dygtigste medarbejdere, hvilket gør at magtforholdet har ændret sig. Før i tiden var det arbejdsgiveren der sad på magten, hvor det nu er kandidaterne. De kan mere eller mindre vælge og vrage. Og derfor bliver I nødt til at gøre jer umage i jeres rekruttering, for at skille jer ud.
Derfor er det vigtigt at skabe opmærksomhed omkring jeres virksomhed. I bliver nødt til at arbejde med at styrke jeres employer brand, så jeres virksomhed fremstår som en god arbejdsplads. På den måde kan I fremhæve jeres kultur, projekter, værdier og selvfølgelig jeres medarbejdere.
Og det er her recruitment marketing kommer ind i billedet. For nøjagtig som dem i marketing arbejder med at overbevise folk om, at de skal købe jeres produkt, er jeres fornemmeste opgave at overbevise kandidaterne om, at de skal arbejde for lige netop jer.
Læs vores ultimative guide til recruitment marketing lige her.
Fra push til pull
Når vi snakker om traditionel rekruttering, så mener vi processen fra, at I laver et stillingsopslag til I har ansat en medarbejder. Det kan vi kalde for den klassiske kandidatrejse.
Den klassiske kandidatrejse består i grove træk af tre trin: 1) ansøgning, 2) udvælgelse og 3) ansættelse. På jobportaler som Jobindex, arbejder du med denne type kandidatrejse. Alt forud for at uploade et stillingsopslag, er altså ikke indregnet som en del af rekrutteringsprocessen.
Når du rekrutterer på denne måde, har det en push-effekt. Du ‘pusher’ dit budskab ud på diverse jobportaler og venter på at modtage ansøgninger. En af begrænsningerne ved denne form for rekruttering er, at du kun når de kandidater, som er aktivt jobsøgende – og det snævrer din kandidatpulje betydeligt ind.
I recruitment marketing er det modsat – her arbejder du nemlig med pull-effekten.
Du bruger marketingredskaber til at brande din virksomhed, som en attraktiv arbejdsplads på tværs af forskellige sociale medier. Du gør en indsats for at tiltrække og engagere topkandidater fremfor at vente passivt på, at der tikker ansøgninger ind.
Ved at rekruttere på sociale medier udvider du netop din kandidatpulje, fordi både aktive og passive jobsøgende er til stede på disse kanaler.
Men det er altså ikke den eneste fordel ved recruitment marketing og dét at rekruttere på sociale medier. Der er langt flere muligheder, når det kommer til formatet på dit stillingsopslag.
Et billede siger mere end 1000 ord
Hvis et billede siger mere end 1000 ord, så tænk på hvor meget en video kan fortælle.
Et stillingsopslag på Jobindex er typisk et skriftligt opslag, der fylder omkring en A4 side. Det kan være en begrænsning, hvis du gerne vil fortælle flere ting på én gang. Det kan være svært at få plads til både en beskrivelse af din virksomhed, jeres kultur, specifikationer om kompetencer, detaljer om stillingen og selvfølgelig den obligatoriske linje om kantineordningen, fredagsbaren og bordfodboldbordet. I recruitment marketing arbejder du med forskellige former for content – og rigtig meget med video.
Udover, at video generelt er et godt redskab til at få din målgruppes opmærksomhed, så fordøjer den menneskelige hjerne visuelt indhold 60.000 gange hurtigere end tekst.
Derfor kan du med video vise mange flere forskellige facetter af jeres arbejdsplads. I kan vise jeres medarbejdere, jeres fysiske omgivelser, forskellige arbejdssituationer, det fysiske miljø, (stadig sobre) klip fra fredagsbaren, den hyggelige snak over kaffemaskinen osv.
Læs også hvordan HK opnåede vilde resultater med videorekruttering af ny digitaliserings- og udviklingschef.
Jo bedre en kandidat kender og forstår din virksomhed – og ikke mindst arbejdspladsen – desto mere motiveret er kandidaten for at lægge billet ind på en stilling. Engagerende indhold er den hurtige vej til forståelse for jeres kultur, vilje og styrker.
Øget troværdighed
Når du rekrutterer gennem Jobindex, så ejer du ikke selv distribueringen. Det vil sige, at dit stillingsopslag bliver slået op på Jobindexs portal og gennem Jobindexs sociale medier og kanaler.
Du er altså ikke selv afsender på dit stillingsopslag, som hvis det fx lå på jeres egen karriere- eller jobside. I recruitment marketing er du selv afsender på din kommunikation. Det vil sige, at I brander jer gennem jeres egne sociale kanaler, fx LinkedIn, med fokus på at tiltrække og engagere potentielle kandidater.
Ved selv at være afsender på jeres kommunikation, kan I øge troværdigheden og tilliden til jeres virksomhed. Og det er selvfølgelig også med til at styrke jeres employer brand. Derfor skal I selv fortælle historien om hvem I er som virksomhed, hvad I står for og hvordan I er som arbejdsplads. På den måde sikrer I at fortælle en ensartet og autentisk fortælling, som i sidste ende har betydning for din virksomheds omdømme og popularitet.
Distribuering på sociale medier
Der er mange fordele ved selv at eje kanalerne. Fx kan I på sociale medier segmentere jeres målgruppe ned til mindste detalje og på den måde kun vise jeres opslag til relevante kandidater. Det fungerer helt ligesom med almindelige annoncer – og derfor kan I selvfølgelig også lave retargeting.
Læs meget mere om, hvordan du rekrutterer på sociale medier lige her.
En anden fordel ved selv at eje kanalerne er adgangen til (rå) data. På Jobindex har du selvfølgelig også adgang til data. Men det er begrænset hvor mange data du får og hvor meget du kan få ud af de data. Du har ikke på samme måde mulighed for at gå i dybden med dem, analysere eller sammenligne dem med data fra fx sociale medier, jeres CRM eller anden intern database.
Lad os sige, at du uploader et stillingsopslag på Jobindex, og det får 150 visninger. Det er jo egentlig meget godt. Der er altså 150 mennesker, der har set det (og måske læst det, afhængigt af hvad, der definerer en visning). Men efterfølgende modtager du kun 4 ansøgninger.
Så er det vigtigt, at kunne dykke ned i de 150 visninger, og se hvem det helt præcist er, som har set jeres opslag. Hvis ikke de 150 visninger er relevante kandidater, så kan det jo være lige meget at have fået mange visninger.
Derfor er det heller ikke antallet af visninger, der i denne sammenhæng har nogen værdi. Det er kvaliteten af de visninger, som du får, der betyder noget.
Ved selv at tage ejerskab på distribueringen, har du mulighed for at tilpasse og justere opslagets performance undervejs. Det er afgørende i forhold til ikke at bruge en masse penge på irrelevante visninger. Det er vigtigt i forhold til, at du kan analysere på opslagets performance undervejs i processen, og ikke kun til slut.
På den måde, kan du nå at justere din målgruppe, hvis du opdager, at opslaget ikke får nok relevante visninger eller kliks. Du kan altså selv styre, hvorvidt du skal skrue op eller ned for budgettet, hvis du gerne vil ramme endnu flere eller måske nå ud til nogle helt bestemte profiler.
Brug jeres medarbejdere som afsendere
En anden fordel ved at tage ejerskab over distributionen er, at I kan bruge jeres medarbejderes kanaler til at nå ud til endnu flere potentielle kollegaer. Udover, at I opnår en større rækkevidde, så har jeres medarbejdere faktisk en nøgleposition i forhold til at fortælle jeres historie.
Hvis kommunikationen kommer fra jeres medarbejdere fremstår det langt stærkere og mere troværdigt, end hvis I selv/en leder fortæller historien. Det er en stor del af jeres employer branding og undersøgelser viser, at 78% bliver påvirket af positive historier fra ansatte og får en øget lyst til at søge job i den respektive virksomhed.
Bedre og mere kvalificerede kandidater
Helt essentielt for recruitment marketing er, at du faktisk får “diskvalificeret” de kandidater, som ikke er relevante. Og det gør du allerede tidligt i processen, fordi de er blevet bekendt med din virksomhed, jeres kultur og employer brand. Med recruitment marketing kan du altså meget hurtigt afstemme, hvorvidt det er et match eller ej. Og det samme kan kandidaten.
Du har gennem hele processen engageret potentielle kandidater og kommunikeret til dem kontinuerligt. På den måde, har du snævret feltet mere og mere ind, så du til sidst kun står tilbage med dem, som oprigtigt er motiverede og interesserede i arbejde for din virksomhed.
Derfor vil kvaliteten af de kandidater, som du får til samtale, også være højere. Og samtalerne vil være bedre, fordi matchet er bedre.
Der er mange muligheder for at styrke din rekruttering – og med lige netop vores 5 råd, tør vi godt forsikre dig om, at du ikke går galt i byen. Dyk ned i dem her.
Valg af rekrutteringsmetode og kandidatrejse, har i sidste ende stor betydning for effektiviteten af jeres rekrutteringsproces. Faktisk kan I effektivisere jeres rekruttering med op til 50% ved at bruge recruitment marketing. Og det sparer jeres HR afdeling for en masse tid og ressourcer, som de pludselig kan bruge på noget andet – eksempelvis onboarding.
Recruitment marketing er altså en mulighed for at optimere og effektivisere jeres rekrutteringsproces, så I kan tiltrække flere og bedre kvalificerede medarbejdere. Udover at recruitment marketing også styrker jeres employer brand, så har I mulighed for at skille jer ud gennem kreativt content og vise jeres virksomhed fra den bedste side.
Her på falderebet, så er det vigtigt at understrege, at recruitment marketing jo ikke går ind og erstatter den traditionelle kandidatrejse. Du vil stadig skulle lave et jobopslag, udvælge kandidater og have dem til samtale. Men recruitment marketing er et godt supplement til rekrutteringsprocessen, der sikrer, at I løbende tiltrækker og vedligeholder jeres kandidatrelationer, så de holdes ‘varme’ og en dag konverterer til nye medarbejdere.
