5 HR ANALYTICS DU SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ I RECRUITMENT MARKETING

HR-analytics er indsamlet og analyseret data, der har til formål at styrke jeres arbejdsstyrkes performance.
På denne måde kan du måle, hvordan dine forskellige HR-initiativer bidrager til virksomhedens mål, strategier, forretning og resultater. Og det gælder især, når det handler om Employer Branding og rekruttering.
Sig nu, at I gerne vil blive bedre til at tiltrække en bestemt arbejdsgruppe eks. IT-specialister, fordi det er, hvad I har brug for, for at komme i mål med virksomhedsstrategien. Det tager tid. Og for at kunne se, hvorvidt jeres enkelte tiltag har effekt, bør I måle på, hvordan de enkelte initiativer performer og bidrager til opfyldelse af jeres må.

VED KONSEKVENT INDSAMLING AF DATA KAN I BLIVE KLOGERE PÅ

 
  • Hvor lang tid I bruger på at tiltrække og ansætte jeres medarbejdere (time to hire)
  • Hvor høj jeres medarbejderomsætning er (churn)
  • Hvem der er mest tilbøjelige til at engagere sig i jeres virksomhed
  • Hvilket indhold der rent faktisk besvarer de spørgsmål, potentielle kandidater måtte have for at kunne vurdere jeres virksomhed som arbejdsplads
  • Kvaliteten af ansøgere og hvilke kanaler de kommer fra
  • Hvad det reelt koster jer at hyre en forkert medarbejder
  • Hvordan jeres karriereside konverterer
  • Hvordan indholdet på jeres SoMe performer
  • Hvilke karakteristika dine top-performende medarbejdere har
  • Og meget meget mere

HR-ANALYTICS: FRA MAVEFORNEMMELSE TIL HARDORE DATA

Al den her data er med til at sige noget om, hvad I kan forvente jer af fremtiden, og dermed kan I bedre planlægge jeres indsatser og budgettere herefter. Vi flytter altså evalueringen af Employer Branding- og rekrutteringsindsatser fra rent gætværk og mavefornemmelser til hardcore data, statistik og performance, vi kan basere fremtidige initiativer på.
Det gode ved data er, at det ikke kan modargumenteres. Hvis du med data (be)viser, at der er behov for en kortere kandidatrejse, og du dermed skal ændre jeres proces, så der kun er 3 klik inden ansøg – så vil det være svært for dine stakeholders at modargumentere.
HR-analytics giver dig ammunition til at gøre en forskel.
 

HVILKE HR-ANALYTICS HAR DU FOKUS PÅ?

Alt kan måles! Så hvilke HR-parametre er vigtige for dig for at kunne vurdere, hvorvidt dine HR-initiativer virker, som de skal? (Det kunne jo eksempelvis være Recruitment Marketing initiativer.) Ser vi på rekruttering og Employer Branding, ville det være eksempelvis være interessant at vide noget om:
HVILKE SOME-OPSLAG DER ENGAGERER DIN MÅLGRUPPE
Får du indblik i, hvordan jeres stillingsopslag performer, når det er blevet slået op på jeres sociale kanaler? Kan du se en forskel fra, når der postes organisk vs. køres betalt annoncering? Hvor gode er jeres medarbejdere til at like, dele og kommentere på opslagene?
HVORDAN JERES KARRIERESIDE PERFORMER
Hvor mange sidevisninger I har på de enkelte sider? Hvor længe er kandidater på de vigtigste sider? Hvor mange ser rent faktisk den Employer Branding video, I har liggende derinde? Og hvor meget af den ser de?
HVILKE KARAKTERISTIKA DINE TOP-PERFORMENDE MEDARBEJDERE HAR
Har du helt styr på hvad, du skal kigge efter, når du eks. skal ansætte en i salg? Hvilke specifikke parametre, der er afgørende for, hvorvidt en person ville performe hos jer?
DE FÆRRESTE KAN SVARE PÅ OVENSTÅENDE...
Men faktum er, at HR analytics er essentielle for dit arbejde. Det er dit fundament for nye initiativer, brug af budgetter og generel tilgang til HR-arbejdet.

 

SÅ HVAD GØR DU HERFRA?

  1. Identificer relevante HR-KPI’er
  1. Sørg for, at du får adgang til at indhente relevant data (spørg evt. din marketing- eller IT-afdeling om hjælp)
  1. Analyser din data
  1. Brug din nye viden til at optimere eksisterende processer

Fik du forresten læst?

Insights

5 råd til at styrke din rekruttering

Der er så mange muligheder for at styrke din rekruttering, og det kan være svært at finde rundt i. Men med disse 5 gode råd, så forsikrer vi dig om, at du ikke går galt i byen. I bund og grund skal vi…

LÆS MERE »

We use cookies to improve your experience on our site

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse på vores side