5 trin til at lave en enkel Recruitment Marketing strategi

04.05.2022

5 trin til at lave en enkel recruitment marketing strategi

Dygtige medarbejdere er nøglen til succes og vækst i en enhver virksomhed. At sammensætte et alsidigt team af talenter, der besidder forskellige kompetencer, perspektiver, idéer og baggrund er vigtigt for at skabe en god arbejdsplads.

 

Men det er også en stor udfordring for de fleste virksomheder.

 

For lige netop dét, at finde, engagere og hyre de rigtige mennesker, er ikke en nem opgave i dagens jobmarked. Det kræver en dedikeret indsats og en anderledes tilgang til rekruttering, hvis du skal lykkes med at tiltrække de dygtigste talenter.

 

Og det her, Recruitment Marketing kommer ind i billedet. Det handler nemlig i høj grad om at have en proaktiv tilgang til rekruttering og faktisk anskue sin rekrutteringsstrategi på samme måde som marketing laver strategi for at tiltrække kunder til jeres forretning.

 

I denne artikel præsenterer vi dig for 5 trin, som du kan bruge til at lave din egen recruitment marketing strategi og gøre din virksomhed attraktiv for potentielle kandidater.

 

Derfor er Recruitment Marketing vigtig

Recruitment Marketing er en rekrutteringsstrategi, der hjælper dig med at tiltrække flere kandidater til din virksomhed. Det er som sagt en proaktiv tilgang til rekruttering, der gør dig i stand til at influere og tage ejerskab over kommunikationen om din virksomhed som arbejdsplads.

 

Når du arbejder med Recruitment Marketing bruger du bl.a. sociale medier til at nå ud til potentielle kandidater. Du sørger for at eksponere dit employer brand, og gøre dem interesserede i din virksomhed gennem målrettet kommunikation og content.

 

Recruitment Marketing handler om at øge awareness, skabe engagement og drive mere trafik til din karriereside. Og for at lykkes med Recruitment Marketing, er det afgørende at have en strategisk tilgang til processen. 

 

Dyk ned i vores Ultimative Guide til Recruitment Marketing her, der tager dig hele vejen rundt om den moderne rekrutteringsdisciplin.

 

 

Sådan laver du en enkel Recruitment Marketing strategi

Vi har samlet 5 trin, så du kan komme ud over rampen og prøve kræfter med at lave en enkel recruitment marketing strategi. Lad os se nærmere på de 5 trin:

1. Definér jeres EVP

Det første du skal gøre, når du skal igang med at lave en recruitment marketing strategi er, at finde frem til jeres Employer Value Proposition (EVP).

 

Hvad er det, som gør lige netop din arbejdsplads helt unik?

 

Employer Value Proposition dækker over de forskellige budskaber, fordele og styrker, som din virksomhed gerne vil brande sig på.

 

Her er de emotionelle fordele særligt vigtige. De funktionelle vilkår ligner på mange arbejdspladser ofte hinanden i forhold til løn, pension, kantineforhold osv.
Dér, hvor din virksomhed virkelig kan adskille sig fra konkurrenterne er på identitet, kultur, værdier og eksisterende medarbejdere.

 

Se her hvordan Fredensborg Kommune har arbejdet aktivt med EVP i deres rekruttering.

 

2. Identificer målgruppen

Næste skridt er at blive skarp på jeres målgruppe, så I kan sikre målrettet kommunikation. For der findes et ordsprog inden for marketing – “prøver du at ramme alle, så rammer du ingen”. Og det er der i den grad noget om.

 

Du skal undersøge og forstå din målgruppe, så du sikrer at du kommunikerer det helt rigtige indhold, med det helt rigtige budskab, på den helt rigtige kanal.

Lad os lige tage den igen.

Det handler om at kommunikere dét, som for kandidaten er vigtigt – præsentere dem for det i en indpakning, der er appellerende, og få det ud til dem, dér hvor deres opmærksomhed er. 

Er det fx vigtigt for din drømmekandidat at I har flexible arbejdstider? Eller er det vigtigt at fokusere på de fysiske omgivelser og sociale relationer?

Skriv de væsentligste value propositions ned, så du har noget at vende tilbage til og så du hele tiden kan sikre, at du kommunikerer relevante budskaber og skaber værdi for jeres eventuelt kommende medarbejdere. Det handler om at træffe de rigtige valg og de rigtige fravalg.

 

3. Få gang i content produktionen

Ja. Det her punkt kommer vi ikke udenom i strategien. Content er nemlig kernen i Recruitment Marketing.

 

Nu har du fundet frem til EVP’en og du har identificeret målgruppen. Nu skal du i gang med at formidle dine budskaber og skræddersy indholdet, så det passer til din idelle kandidat. 

I dette stadie kan det være en god idé at starte med at lave et content map, så du ved hvilket indhold du skal lave, hvilke spørgsmål du skal besvare, og på hvilke kanaler indholdet skal leve. 

 

Nogle af de vigtigste content elementer i en effektiv Recruitment Marketing strategi består af:

 

Karriereside

Din karriereside er essentiel, for at kunne have et univers, som du kan lede trafikken ind på. Den fungerer som samlingspunktet for alle dine recruitment marketing aktiviteter. Derfor er det vigtigt, at du afsætter tid og ressourcer til at holde siden ved lige, får den opdateret og spicet up, så den ser indbydende ud, og ikke mindst udvikler sig med behovet.

Video

Video er det absolut bedste og mest effektive format, når det kommer til at skabe engagerende content. Det er en fantastisk måde til at vise så mange forskellige aspekter af din arbejdsplads som muligt. 


Det er ikke bare vores subjektive holdning, men et faktum de fleste marketing-performance analyser konkluderer år efter år.

 

Derfor er video et afgørende medie at tænke ind i din strategi, da det giver dig mulighed for at vise jeres omgivelser, medarbejdere, arbejdsopgaver visuelt og autentisk samtidig med, at du fortæller jeres historie.

 

Testimonials

Medarbejdertestimonials er også et effektivt format til at opbygge og styrke dit employer brand. Få et par medarbejdere til at fortælle om hvad de godt kan lide ved jeres arbejdsplads og hvad der gør den særlig. 

 

Det er nemlig af højere betydning at høre det fra medarbejderne selv end hvis virksomheden eller virksomhedens ledere fortæller om det. Ifølge en LinkedIn analyse, stoler vi nemlig 300% mere på medarbejderudsagn. Det er da noget af en effekt

 

 

 

4. Udvælg kanaler (og udnyt både organisk og betalt indhold)

Som vi nævnte i start, spiller Sociale medier en central rolle i Recruitment Marketing. På sociale medier kan du nemlig nå kandidater, der ikke er aktivt jobsøgende og nå ud til en langt større målgruppe end på de klassiske jobportaler. Du når fx også dem, som ikke vidste at din virksomhed eksisterede, eller kendte til karrieremulighederne.

 

Læs mere om det bedste rekrutteringsalternativ til Jobindex her.

 

Det er vigtigt at tage stilling til hvilke kanaler, som du vil være til stede på. Og det afhænger selvfølgelig af hvilken kandidattype, du gerne vil tiltrække. Derfor skal du kende din ideelle kandidat godt nok til at vide på hvilke sociale platforme, de er aktive.

LinkedIn er et godt medie til at brande din virksomhed og styrke dit employer brand gennem organisk indhold. 

 

Organisk indhold er det indhold vi slår op på vores kanaler, og som lever af den rækkevidde vores følgere genererer.

 

Betalt indhold er det indhold vi vælger at putte nogle penge efter. Dvs. et opslag, som vi laver en annonce eller kampagne på mod en defineret målgruppe. Det kan fx være et Linkedin Jobs- eller et facebookopslag. 

 

Instagram og særlig Instagram Stories er et effektivt medie til at nå millennials og Gen Z kandidater. De bruger nemlig 29 minutter på Instagram – hver dag.

 

Uanset hvilket medie(r) du vælger, så husk, at du kan koble både organisk og betalt indhold på din recruitment marketing indsats for at få dit indhold foran dine konkurrenters.

Se vores liste af rekrutteringsvenligt indhold, der fungerer godt på sociale medier her.

 

Opsæt klare KPI'er

Inden du trykker på knappen og sætter i gang, skal du finde ud af, hvad succes er for dig. De virksomheder, der klarer sig bedst, er nemlig også dem, der har opsat klare KPI’er. 


KPI står for Key Performance Indicator, som på dansk kan oversættes til den/de parametre, vi måler på, for at vurdere om en indsats har været succesfuld

 

KPI’er er vigtige for at kunne analysere og måle på dine aktiviteter, så du sikrer at processen lever op til jeres mål. Og der er mange forskellige succeskriterier, når det kommer til Recruitment Marketing. 

 

Det handler både om at finde, tiltrække og engagere potentielle medarbejdere. Derfor bør en af de vigtigste KPI’er være jeres rækkevidde og interaktion. Eksempelvis om folk rent faktisk ser det som I lægger op og kan de lide det? 

Rækkevidde er det antal unikke personer, som dit opslag eller dine indsats er nået ud til. 


Interaktion er alle de handlinger de foretager sig, fx likes, kommentarer, delinger, opkald, udfyld formular osv.

 

Antal ansøgninger og konverteringer bør anses som en langsigtet KPI og altså ikke noget, som I kan måle på dagen efter, at I har postet jeres første videoopslag. 

 

Konvertering er resultatet af din indsats. Hvis en af jeres KPI’er er “10 ansøgninger”, så er konvertering det reelle tal/resultat af hvor mange ansøgninger I har modtaget.

 

Recruitment Marketing er nemlig en rekrutteringsindsats på den lange bane, der handler om at opbygge relationer til potentielle kandidater, så I på sigt kan konvertere dem til nye medarbejdere. Ja, vi er altså kede af at fortælle at der ikke findes et quick fix til manglende kandidater. 

 

Læs her hvordan vi evaluerer på en Recruitment Marketing indsats og hvilke data, vi altid kigger på.

 

 

 

Bliv top of mind hos kandidaterne

Nu ved du, hvordan du kommer i gang med at lave din egen Recruitment Marketing strategi. 

 

En god Recruitment Marketing strategi giver dig et forspring i et meget konkurrencepræget marked. Ved at skræddersy processen til din ideelle kandidat, kan du nå potentielle kandidater før konkurrenterne. Og de vil altså interagere med dit indhold og læse om din virksomhed før andres.

 

Det er simpelthen med til at gøre dig top-of-mind, og gør dig i stand til at eje narrativet om din virksomhed som en attraktiv arbejdsplads.

 

Vil du blive endnu klogere på hvordan, du kan naile din recruitment marketing indsats, så ræk ud til os her, og hør hvordan vi kan hjælpe dig.